Nyhed
11. dec. 2016
Amerikansk brancheblad tror på Under sandet
Martin Zandvliets nervepirrende Under sandet om tyske soldater, der sættes til at rydde miner på Vestkysten efter Anden Verdenskrig, er i spil til en Oscar. Første skridt kan tages i morgen med en nominering til Golden Globes. Foto | Gordon A. Timpen

Amerikansk brancheblad tror på Under sandet

Branchebladet Variety spår, at Under sandet i morgen bliver nomineret til Golden Globes, der ofte ses som en strømpil for Oscar.

Af Claus Christensen

I år blev Tobias Lindholms Krigen Oscar-nomineret i kategorien ”bedste ikke-engelsksprogede film”, og det store spørgsmål er, om Martin Zandvliets Under sandet kan gentage bedriften i 2017.

Efter en langsom start ser pr-kampagnen for Under sandet i USA ud til at give afkast.

Der er masser af hype om Under sandet, som vi for nyligt kunne fortælle. Og nu har det velorienterede og indflydelsesrige amerikanske brancheblad Variety sat Zandvliets krigsdrama på listen over de film, som man forventer får en nominering til Golden Globes.

Golden Globes er en pris, der uddeles af Hollywood Foreign Press Association, som tæller de udenlandske filmjournalister i Los Angeles. Prisen hævdes at have en afsmittende effekt på Oscar’en, idet Oscar-nomineringerne kommer lige efter Golden Globes-prisfesten i januar.

Golden Globe-nomineringerne kommer i morgen mandag kl. 14.15 dansk tid.

Et rigtigt Oscar-emne
Med sin stærke historie om unge tyske soldater, der efter Anden Verdenskrig bliver sat til at rydde miner på Vestkysten, har Under sandet på papiret da også gode chancer.

Anden Verdenskrig er et populært emne i Oscar-sammenhæng, og Zandvliet har en original vinkel på ”den sidste gode krig”, hvor han nuancerer de stereotype ”os versus dem”-forestillinger.

Maren Ades Min far Toni Erdmann, der i går triumferede med alle fem hovedpriser ved European Film Awards, regnes for selvskreven til en Golden Globe-nominering.

Det samme gælder Paul Verhoevens overrumplende SM-thriller Elle med franske Isabelle Huppert, som forventes at blive nomineret for bedste kvindelige skuespiller i et drama.

Almodóvar er outsider
Variety tror også på Pablo Larraíns Neruda, der er en meddigtende biopic om den chilenske digter og politiker Pablo Neruda.

Mere overraskende har bladet valgt at se bort fra Irans tidligere Oscar-vinder, Asghar Fahardi, som er i spil med The Salesman. I stedet satser bladet på den nyligt afdøde Andrzej Wajdas svanesang, Afterimage, der skildrer den polske avantgardekunstner Strzeminski, som kom i konflikt med det stalinistiske regime.

Som outsider holder Variety kvindedramaet Julieta af spanske Pedro Almodóvar, der i går aftes iført mørke briller måtte se Maren Ade løbe med alle priserne til den europæiske prisfest.

Trailer: Under sandet

Relevante artikler

Nyhed
11. dec. 2016
Toni Erdmann rydder bordet ved prisfest

Toni Erdmann rydder bordet ved prisfest

Biografanmeldelse
04. dec. 2016
Min far Toni Erdmann

Min far Toni Erdmann

Nyhed
19. sep. 2016
Under sandet er Danmarks Oscar-bud

Under sandet er Danmarks Oscar-bud

Biografanmeldelse
02. dec. 2015
Under sandet

Under sandet

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!