Nyhed
30. maj 2013
Amerikansk kultforfatter filmatiseres
Fra coveret til Thomas Pynchons Inherent Vice, som Paul Thomas Anderson vil filmatisere med Joaquin Phoenix i hovedrollen. Foto | Penguin Press

Amerikansk kultforfatter filmatiseres

Thomas Pynchons Inherent Vice er den første bog af den mystiske forfatter, der kommer på det store lærred.

Af Daniel Pilgaard

76-årige Thomas Pynchon betragtes som en af de største nulevende amerikanske forfattere og er hvert år en varm kandidat til at modtage Nobelprisen i litteratur.

Siden debuten V udkom for præcis 50 år siden, er det i løbet af karrieren blevet til otte romaner. Trods forfatterens kultstatus er ingen af dem dog blevet filmatiseret. 

Men til næste år kommer Inherent Vice, Pynchons seneste roman fra 2009, i biograferne. 

Stjernespækket rolleliste
Ingen ringere end auteuren Paul Thomas Anderson tager plads i instruktørstolen, og ligesom i The Master har han castet Joaquin Phoenix i hovedrollen. 

Nu er filmens endelige cast næsten faldet på plads, skriver Deadline.com

Josh Brolin er seneste navn på rollelisten, der ud over Joaquin Phoenix tæller Reese Witherspoon, Owen Wilson og Martin Short. Og ifølge flere medier er Sean Penn kun en underskrift fra at slutte sig til det stjernespækkede cast. 

Psykedelisk krimi
Inherent Vice udspiller sig i et psykedelisk miljø i Los Angeles i slutningen af 1960’erne, hvor den hashrygende privatdetektiv Larry ”Doc” Sportello bliver opsøgt af en ekskæreste, der beder om hjælp. 

Den gamle flamme har en affære med en rig ejendomsspekulant, hvis kone og elsker prøver at få ham indlagt på den lukkede afdeling, så de kan suge pengekassen tom. Og inden hippie-detektiven ser sig om, er han som en anden Philip Marlowe viklet ind i et spind af løgne og mord. 

Inherent Vice er lettere tilgængelig end Pynchons kryptiske hovedværk Gravity’s Rainbow og murstensromanerne Maxon & Dixion og Against the Day

Forfatteren er lige så mystisk som sine bøger. I over 50 år har han skjult sig fra offentligheden, hvilket har ført til flere spekulative teorier om hans sande identitet. 

Thomas Pynchon er dog ikke mere selvhøjtidelig omkring sin anonyme tilværelse, end at han i 2004 optrådte som sig selv med en pose over hovedet i to afsnit af The Simpsons.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!