Ånden fra ’68
Var 1968 en stjernestund eller et fupnummer?
De store fortællinger er døde. Det har været en af påstandene i vor postmoderne epoke. Men netop det ungdomsoprør, der mest spektakulært manifesterede sig på Paris' gader i maj '68, er en af de store fortællinger i moderne tid. Den lever som en livskraftig myte om ungdommenlig idealisme med alle de rigtige svar kontra de desillusionerede magthavere med deres gustne overlæg og korrupte håndlangere.
1968 betød venstrefløjens gennembrud som en hel ungdomsgenerations dominerende holdning. Marx, Adorno og Marcuse var teorien, Beatles, Godard og gadekampe var praksisen. Det blev trendsættende både for samfundslivet og privatlivet. Det skabte nyt syn på sex og ligestilling, på fredsbevægelser og frihedskamp, på familieliv og arbejdsliv. Og det skabte nye strømninger i kulturen, især i musikken, men også i teater, litteratur — og film.
Tidsåndens oprørske tendenser, ideologi og æstetik fandt sammen i et fælles show, der klart demonstrede, hvor vigtigt det er for et omvæltende nybrud, at det hele bliver iscenesat på en effektfuld måde. Det var en hel generation, der her fik sig grundigt markedsført som (luksus)revolutionære, som løb rundt på gaderne i det parisiske latinerkvarter og byggede barrikader af platantræernes metalriste eller øjnede nye samfundsnormer gennem rusmidlernes tåger eller dyrkede fri sex i storfamiliens favn.
Som med så mange revolutionære tiltag og ungdommelige bevægelser skabte også 68'erne snart deres egen totalitarisme, selv om det oprindelig var det, der skulle bekæmpes. Kampen for frigørelse blev snart til en anden form for undertrykkelse, men sådan plejer mekanismen at være, når det revolutionære system går i gang.
I Danmark, hvor ungdomsoprørerne udsprang af de store efterkrigsårgange, var 68'erne gode til at føre an i samfunds- debatten. Og nu, hvor de er på vej til pensionsalderen, er den oprørske ånd og resultaterne stadig en udfordring og en inspiration, men den efterlader også spørgsmålet, om 68 var en stjernestund eller et fupnummer, et historisk vendepunkt eller en pseudobegivenhed?
