Nyhed
15. jan. 2019
Anders Lund Madsen indtager biografen
Med høj energi og morsomme formuleringer introducerer Anders Lund Madsen i en række sjove vignetter, der kan ses i danske biografer, Ekkos projekt med at vise kortfilm på det store lærred. Foto | Benjamin Kirk

Anders Lund Madsen indtager biografen

Den populære entertainer kan opleves i hele landet, hvor han i sjove vignetter præsenterer Ekkos tiltag med at vise kortfilm i biografen.

Af Nicki Bruun og Claus Christensen

Har du været i biografen de sidste fire måneder, er der en chance for, at Anders Lund Madsen pludselig er dukket op på lærredet inden filmen.

Han har nemlig introduceret Filmmagasinet Ekkos projekt med kortfilm i biografen i nogle små, sjove vignetter, som er instrueret af Nikolaj Feifer.

Siden efteråret har biografer landet over vist særlige kortfilm udvalgt af Ekko. Indtil videre tæller de Amalie Næsby Ficks herlige animationsmusical Ztriwer, Lars von Triers blodige Occupations og det eksistentielle drama 3000 meter, som er blevet vist i et samarbejde med filmskaberne.

Anders Lund Madsen, der også har været vært for de seneste to udgaver af prisuddelingen Ekko Shortlist Awards, har improviseret de morsomme vignetter. Her forklarer Madsen konceptet – at give en gratis kortfilm som appetizer inden hovedretten – på sin helt egen, finurlige måde.

Se en af vignetterne nederst i artiklen!

Fra Esbjerg til Svaneke
Projektet med kortfilm i biografen er støttet af Det Obelske Familiefond, Biografklub Danmark Fonden og Det Danske Filminstitut. Det kommer til at køre indtil juni i år.

Flere biografer har undervejs tilsluttet sig projektet, så nu er der mulighed for at få en kortfilm med til sin spillefilm i alt fra Esbjerg i vest til Svaneke i øst.

De små 100 biografer bestemmer selv, hvilke film de vil vise kortfilmene foran. Og filmene varer fra halvandet minut til omkring ti minutter.

Mange af de udvalgte film kommer fra onlinehitlisten Ekko Shortlist, der i skrivende stund er hjem for 860 kortfilm. Men vi har også håndplukket et par perler uden for Shortlist-universet.

Hvad de kommende film bliver, vil vi dog ikke afsløre. For som Anders Lund Madsen siger: ”Kortfilmens sjæl er at fortælle noget meget hurtigt til nogle, som er helt uforberedte.”

Ekko Shortlist

En onlinehitliste med de bedste danske kortfilm.

Startede i april 2013 og rummer pt. 860 film.

Et udvalg af filmene bliver præsenteret i biografen med filmskabernes samtykke.

Anders Lund Madsen præsenterer kortfilm i biografen

Relevante artikler

Nyhed
11. juni 2018
Ekko lancerer kortfilm i biografen

Ekko lancerer kortfilm i biografen

Relateret film

Ztriwer

Ztriwer

3000 meter

3000 meter

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!