Nyhed
06. aug. 2019
Andy Serkis bliver instruktør på Venom 2
Andy Serkis har skabt et par af de mest ikoniske motion capture-præstationer. Nu kaster han sig over et superhelteagtigt univers. Foto | David Appleby

Andy Serkis bliver instruktør på Venom 2

Instruktøren af næste kapitel om den glubske antihelt har stor erfaring som motion capture-skuespiller.

Af Claus Nygaard Petersen

Efter et par intense uger er instruktøren til Venom 2 endelig fundet, skriver The Hollywood Reporter.

Det bliver manden, der har sat niveauet for motion capture-skuespil, Andy Serkis. Netop hans erfaring synes at have haft betydning for valget.

Selv om han primært er kendt for sine roller som Gollum i Ringenes herre-filmene og Caesar i de tre seneste film om Abernes planet, ligger instruktørgerningen ham ikke fjernt.

Han har tidligere instrueret det biografiske drama Breathe og givet sin version af Disney-klassikeren Junglebogen. I den mørke og dystre Mowgli: Legend of the Jungle glimrer Serkis selv som Baloo, der dog var mere krigsveteran end glad troubadour.

På trods af miserable anmeldelser formåede den første film om journalisten Eddie Brock, som i symbiose med en udenjordisk livsform bliver til den titulære antihelt, at indtjene 856 millioner dollars verden over.

Serkis vandt ifølge amerikanske medier kampen om instruktørstolen i tæt konkurrence med Travis Knight (Bumblebee) og Rupert Wyatt (Rise of Planet of the Apes). Jobbet blev ledigt, efter instruktøren af den første film, Ruben Fleischer, ikke kunne få skemaet til at gå op grundet arbejdet på den snart aktuelle Zombieland 2: Double Tap.

Tom Hardy vender tilbage i hovedrollen, og manuskriptet leveres denne gang af Kelly Marcel. Han var også en af forfatterne i seneste ombæring og står desuden bag så forskellige film som Saving Mr. Banks og Fifty Shades of Grey.

Ekko #82

Stort tema om Quentin Tarantino i det nye nummer af Ekko.

Læs anmeldelsen af Once Upon a Time in Hollywood.

Køb magasinet i kiosker, få det tilsendt eller tegn abonnement.

Abonnenter har også adgang til magasinet digitalt.

Trailer: Venom

Relevante artikler

Biografanmeldelse
10. okt. 2018
Venom

Venom

Biografanmeldelse
29. maj 2018
Breathe

Breathe

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Nypuritanisme
Forbrydelse og mediestraf
Tema
07. mar. 2008

Forbrydelse og mediestraf

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!