Nyhed
17. apr. 2004
Angel Films tjekker pensumlister

Angel Films tjekker pensumlister

Skoler, der har anskaffet Good Bye, Lenin! uden om den danske distributør, får et brev om at "bringe forholdene i orden".
Af Claus Christensen


Mens eksperter vrider hjernen for at greje reglerne for skolevisning af spillefilm, har selskabet Angel Films taget sagen i egen hånd. Skoler og andre undervisningssteder, som viser Good Bye, Lenin!, Lola Rennt og Crazy uden såkaldt skolelicens, får et brev om at "bringe forholdene i orden inden 14 dage".

"For at beskytte vores rettigheder følger vi skolernes pensumopgivelser gennem undervisningsministeriet," siger Poul Erik Lindeborg, adm. direktør i Angel Films. "Hvis en skole opgiver en af vores film til eksamen, og vi kan se, at de ikke har købt filmen hos os, vil vi kontakte skolen og spørge: 'Hvad er nu det?'"

Angel Films får Good Bye, Lenin! og de to andre tyske titler distribueret gennem Tyskforlaget, som også udgiver bøger med undervisningsmaterialer til filmene. En film koster 950 kr. på video og 1150 kr. på dvd, det vil sige omkring fem gange så meget som i almindelig handel. Angel Films' tyske film indeholder både tyske og danske undertekster, men ikke ekstramateriale som for eksempel den tyske luksusudgave af Good Bye, Lenin!, der i almindelig handel kan købes for cirka 170 dkr.

Poul Erik Lindeborg vurderer, at en del skoler anskaffer filmene uden om Angel Films, og det opfatter han som klart ulovligt.

"Men vi har ikke tænkt os at slæbe nogen i retten. Vi ønsker bare at gøre opmærksom på, at hvis denne ordning skal fortsætte, må skolerne købe filmene gennem Tyskforlaget. Ellers løber det ikke rundt for os, og så vil vi i fremtiden måske i stedet vælge at udgive gamle dokumentarfilm, som ikke er ude på videomarkedet."

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!