Nyhed
27. jan. 2012
Angelópoulos dræbt af motorcyklist
Theó Angelópoulos Foto | Uoplyst

Angelópoulos dræbt af motorcyklist

Grækenlands største instruktør, Guldpalme-vinderen Theó Angelópoulos, er død som følge af en ulykke under optagelserne til sin nye film.

Af Henrik Østergaard

Europæisk film mistede en af sine allerstørste instruktører i denne uge.

Under optagelserne til sin nye film i Athen blev den prisvindende, græske instruktør Theó Angelópoulos tirsdag aften påkørt af en motorcykel.

Ulykken skete, da 76-årige Angelópoulos forsøgte at krydse en mørk og stærkt befærdet vej i nærheden af filmsettet. Angelópoulos døde samme aften på hospitalet af svære hovedskader. 

Føreren af motorcyklen, en politibetjent uden for arbejdstid, blev ligeledes indlagt på hospitalet, men overlevede ulykken.

Forbudt på Cannes
Theó Angelópoulos vandt adskillige store priser i sin 40-årige lange karriere, deriblandt Guldpalmen på Cannes-festivalen i 1998 for Evigheden og en dag.

Angelópoulos var oprindelig uddannet jurist og arbejdede i en periode som filmkritiker, inden han slog igennem som instruktør med trilogien Dage i ’36, Skuespillernes Rejse og Jægerne, der handler om Grækenlands historie fra 1930’erne til sidst i 70’erne.

Den fire timer lange Skuespillernes rejse (1975) regnes som et af Angelópoulos’ store mesterværker. Det daværende græske regime ville dog ikke lade filmen deltage i hovedkonkurrencen på Cannes-festivalen.

Aktiv til det sidste
Det var især Grækenlands politiske og historiske emner, Angelópoulos behandlede i lange, episke værker. Senere blev hans film også mere mytiske og drømmeagtige, og med sit særligt dvælende filmsprog kan han ses som en pendant til russiske Tarkovskij.

Ikke mindst Biavleren (1986) og Odysseus’ blik (1995) med Harvey Keitel i hovedrollen fandt et stort publikum i europæiske arthouse-biografer.

Angelópoulos var aktiv til sidste og var i gang med optagelserne til sin nye film The Other Sea, da han døde.

I det kommende nummer af Ekko, som er på gaden 22. februar, anmelder Christian Braad Thomsen flere af Theó Angelópoulos’ film i en stor dvd-anmeldelse.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!