Nekrolog
18. juni 2024
Anouk Aimée er død

Manden og kvinden fra 1966 spiller Anouk Aimée rollen som enken Anne, der forelsker sig i en racerkører, mens hun stadig kæmper med sin sorg. 

Foto | Les Films 13

Anouk Aimée er død

Den Oscar-nominerede franske stjerne fra Claude Lelouchs Manden og kvinden og Fellinis er gået bort i en alder af 92 år.

Af Frederik Hoff

En af Frankrigs helt store skuespillere blev egentlig døbt Nicole Françoise Florence Dreyfus. Men hun påtog sig kunstnernavnet Anouk Aimée efter som fjortenårig at have spillet pigen Anouk i La Maison sous la mer fra 1947.

Hun kendes bedst for sine store roller i en række af 1960’ernes største europæiske film af nybølge-instruktører som Federico Fellini og Jacques Demy.

I det danske opslagsværk Filmleksikon fremhæves det, at hendes ”eksotisk melankolske skønhed gav hendes spil en egen gådefuld erotisk energi”.

Men selv om udseendet ofte har været i fokus, var hendes skuespilevner ikke til at tage fejl af. Anouk Aimée er en af de få skuespillere, der har været nomineret til en Oscar for en ikke-engelsksproget film.

I dag den 18. juni gik hun bort 92 år gammel i sit hjem i Paris, skriver hendes datter Manuela Papatakis på Instagram.

Ugidelig i Guldpalmevinder
Aimée blev født i 1932 og voksede op i Paris med en katolsk mor og en jødisk far. Hun blev opdraget katolsk, men konverterede senere til jødedommen.

Kort efter den tidlige filmdebut kom hun i 1949 på landkortet med Romeo og Julie-filmatiseringen Les amants de Vèrone, som førte til en række fransk- og engelsksprogede roller i løbet af 1950’erne.

I 1960’erne kom der for alvor gang i karrieren med Fellinis Guldpalmevinder La dolce vita, hvor hunspiller den rige og ugidelige Maddalena, som hovedpersonen forsøger at forføre.

I Jacques Demys Lola fra 1961 spiller hun den titulære sexarbejder, og hun vendte tilbage til rollen i efterfølgeren Model Shop fra 1969.

Hun vendte også tilbage til Fellini og klassikeren (1964), hvor hun spiller hovedpersonens hånlige, kæderygende kone.

Sorg og forelskelse
Anouk Aimées helt store glansrolle er dog som Anne i Claude Lelouchs Manden og kvinden fra 1966.

Her spiller hun enken, der møder en racerkører (Jean-Louis Trintignant), som selv har mistet sin kone. Aimée lægger betagende sjæl og krop til Anne, der kæmper med sorg og forelskelse på samme tid.

Ud over en Oscar-nominering til Anouk Aimée vandt filmen to Oscars for bedste manuskript og bedste udenlandske film samt Guldpalmen på Cannes-festivalen.

Tyve år senere genindtog Aimée rollen i opfølgeren Manden og kvinden – 20 år efter, og i 2019 blev figurerne genforenet for sidste gang i plejehjemsromancen Livets bedste år.

Anouk Aimée var gift fire gange og efterlader sig datteren Manuela Papatakis, som hun fik med den græske filminstruktør Nikos Papatakis, samt barnebarnet Galaad og oldebarnet Mila.

Trailer: Manden og kvinden

Relevante artikler

Biografanmeldelse
06. juli 2020
Livets bedste år

Livets bedste år

29. aug. 2013

De ti bedste film om film

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!