Nyhed
14. jan. 2021
”Et angreb på vores troværdighed”
Der er et oprør i gang på TV 2, hvor medarbejdere kritiserer ledelsen for at have trukket stikket på en dokumentar, der undersøger sager om krænkelser i kanalens regi. Foto | TV 2

TV 2-folk: ”Et angreb på vores troværdighed”

Beslutningen om at droppe dokumentar om sexchikane på TV 2 møder stor modstand blandt kanalens medarbejdere og medvirkende.

Af Nicki Bruun

Det har skabt voldsom bølgegang på TV 2, at kanalen i går valgte at droppe en planlagt dokumentar om sexchikane.

Beslutningen blev ifølge nyhedschef Jacob Kwon truffet, fordi dokumentaren i høj grad var kommet til at handle om TV 2, hvor Jes Dorph-Petersen og Jens Gaardbo for nylig er blevet afskediget på grund af #MeToo-sager.

Og det er ikke troværdigt at undersøge sig selv, mener TV 2.

Men beslutningen vækker stor opstandelse på kanalen, skriver Ekstra Bladet. Avisen er kommet i besiddelse af en mail, hvor 150 medarbejdere klager over ledelsens beslutning.

”Vi er dybt bekymrede over at lukke dokumentarprojektet. Vi oplever det som et angreb på det allerhelligste, vi har: vores redaktionelle frihed og vores troværdighed,” står der i e-mailen.

”I fire måneder har vores kollegaer arbejdet på et vigtigt indspark i #MeToo-debatten. Denne gang handler det om os selv. Det er naturligvis kompliceret og svært, men det er også et stærkt publicistisk statement. Den kritiske og undersøgende journalistik blomstrer på TV 2. Det er afgørende for troværdigheden bag den journalistik, at vi kan være kritiske over for alle – også vores egne.”

Medvirkende er rystet
Ansatte i dokumentarafdelingen på TV 2 har arbejdet på dokumentaren siden september. At den ikke bliver til noget på kanalen, oprører ikke kun TV 2’s ansatte, men også medvirkende i dokumentaren.

En kvinde, som medvirker i den advokatundersøgelse, der har ført til fyringen af de to profilerede værter, går for første gang i dokumentaren frem og fortæller om overgreb på stationen.

Hun er rystet over, at dokumentaren er blevet droppet.

”Jeg havde håbet på, at det kunne være et godt og sagligt indspark i debatten om sexisme og #MeToo. Jeg synes, det er på tide, at nogen tør stå frem, og derfor sagde jeg ja – i det håb at andre ville få lyst og mod på det samme. Måske ville andre kunne skamme sig lidt mindre over de ting, de oplever. Men det er åbenbart sværere, end jeg troede,” fortæller den anonyme kvinde til Ekstra Bladet.

Letkøbt argument
Jacob Kwon har udtalt, at han håber, de medvirkende i dokumentaren vil fortælle deres historier til andre medier.

Hans argument om, at TV 2 ikke bør undersøge sig selv, er medarbejderne uenige i.

”Det argument er letkøbt. Det, at vi går kritisk til os selv, udelukker jo ikke, at andre medier kan undersøge TV 2 yderligere. Der er heller intet habilitetsproblem. Det har kollegaerne over de seneste måneder bevist. De er gået lige så kritisk til os selv som til alle andre,” skriver medarbejderne i e-mailen.

”At der i denne sag er personer, der har magt til at trække stikket på projektet, og som samtidig ikke bryder sig om udfaldet af researchen, er en anden sag, men det er den beslutning, som skader vores troværdighed.”

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!