Konflikt på Filmskolen
29. nov. 2019
Arne Bro bryder tavsheden
Det skabte ramaskrig i den danske filmbranche, da den elskede dokumentarleder Arne Bro for uger siden blev hjemsendt fra Den Danske Filmskole. Foto | André Andersen

Arne Bro bryder tavsheden

”Mit ønske er først og fremmest at undervise de studerende,” skriver Filmskolens populære underviser, der afslører baggrunden for sin hjemsendelse.

Af Nicki Bruun

Det skabte chok i den danske filmbranche, da Filmskolens dokumentarleder Arne Bro for to uger siden blev hjemsendt af daværende rektor Vinca Wiedemann.

Siden har Arne Bro forholdt sig tavs om sagen. Men nu fortæller han om baggrunden for episoden, der førte til oprør blandt eleverne på Filmskolen og resulterede i Vinca Wiedemanns afgang.

”Der har været en del spekulationer i offentligheden om grunden til min bortvisning fra Filmskolen. Jeg føler derfor det er nødvendigt at give en kort orientering, sådan at der ikke opstår flere myter,” skriver Arne Bro i en kommentar på Facebook og fortsætter:

”Den 14. november blev jeg uden varsel bortvist fra Filmskolen med den begrundelse, at der var tale om illoyalitet. Min faglige organisation Djøf har siden søgt at opklare den faktuelle baggrund for bortvisningen.”

Ønsker at undervise
Både eleverne på Den Danske Filmskole og prominente folk fra den danske filmbranche har siden hjemsendelsen givet til udtryk, at de vil have Arne Bro tilbage på skolen.

Det er også hans eget ønske, skriver han i opslaget, hvor han oplyser, at hans fagforening arbejder for samme sag.

”Djøf har desuden påpeget, at bortvisningen er foregået uretmæssigt, da skolen ikke har gennemført den lovpligtige, forudgående partshøring. Djøf har derfor anmodet om, at bortvisningen trækkes tilbage,” fortsætter den populære underviser, der har ledet dokumentarlinjen på Filmskolen siden 1992.

”Mit ønske er først og fremmest at undervise de studerende, og jeg håber derfor, at sagen kan løses hurtigst muligt og på bedst mulige måde. Det skal der være ro til, derfor har jeg pt. ikke yderligere kommentarer.”

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!