Konflikt på Filmskolen
11. dec. 2019
Arne Bro vender tilbage til Filmskolen
Arne Bro fik aftenens største bifald og stående ovationer, da han kom til Ekko Shortlist Awards 2019 og uddelte prisen for bedste dokumentar. Foto | Janus Engel Rasmussen

Arne Bro vender tilbage til Filmskolen

”Der har ikke har været noget grundlag for bortvisningen af Arne Bro fra Den Danske Filmskole,” siger konstitueret rektor Bo Damgaard og lader uddannelseslederen komme tilbage på arbejde.

Af Nicki Bruun

Årets største drama i dansk film har ikke udspillet sig på det store lærred, men i kulissen på Den Danske Filmskole.

Her hjemsendte daværende rektor Vinca Wiedemann uddannelsens dokumentarleder Arne Bro den 14. november. Det blev startskuddet på en barrikadering af Filmskolen, som resulterede i rektorens afgang blot en uge senere.

Årsagen til Arne Bros hjemsendelse er aldrig blevet meldt officielt ud, men selv har dokumentarlederen sagt, at det handlede om hans påståede illoyalitet over for skolens ledelse.

Lige siden har en personalesag været i gang til store protester fra elever og førende stemmer i den danske filmbranche.

Men nu er der faldet en afgørelse i sagen om Arne Bro, der vender tilbage til Filmskolen!

”Det er min vurdering at der ikke har været noget grundlag for bortvisningen af Arne Bro fra Den Danske Filmskole, og jeg har derfor besluttet, at Arne kan genindtræde i sin stilling som dokumentarlærer. Det er min opgave at skabe ro på skolen, og nu vil jeg gerne fokusere på fortsat udvikling af Den Danske Filmskole og ikke personsager,” siger Bo Damgaard, der er konstitueret rektor på Filmskolen, i en pressemeddelelse.

”Efter at have brugt noget tid på samtaler med mange på og uden for skolen er retningen klar: Vi skal tænke den praktiske side af filmfagligheden ind i langt højere grad. Det er opgaven,” fortsætter Damgaard.

”Den håndværksmæssige tilgang til filmarbejdet har altid været Filmskolens adelsmærke. Det er udgangspunktet, mens skolen bliver udviklet i fremtiden. Det er et arbejde, jeg ser frem til sammen med skolens ansatte og eleverne – og naturligvis Arne Bro.”

Tillidsfuldt samarbejde
Hovedpersonen selv er efter nogle hårde uger nu en glad og taknemmelig mand.

”Jeg er meget, meget glad for, at jeg kan vende tilbage til arbejdet på Filmskolen. Jeg vil gerne sige tak for al den støtte, der har omgærdet mig. Det har været overvældende og har berørt mig dybt. De forgangne uger har været turbulente, ikke kun for mig, men for alle på Filmskolen,” udtaler Arne Bro.

”Midt i det hele er det en glæde, at det mellem skolens nye ledelse, de studerende og branchen står klart, at Filmskolen skal være forankret i det praktiske arbejde med at skabe film.”

Nu vil Arne Bro sammen med resten af Filmskolen vende blikket fremad.

”Jeg er taknemmelig for Bo Damgaards tilgang til situationen og er fuld af tillid til, at Bo Damgaard kan skabe en åben dialog mellem alle på skolen, så vi i fællesskab kan bære Filmskolen videre i et godt og tillidsfuldt samarbejde. Det er mit håb, at blikket nu kan rettes fremad, så vi kan arbejde i en dagligdag, der er orienteret imod udviklingen af de studerendes filmsprog.”

Den Danske Filmskole

Filmskolen er i gang med at overgå til en femårig bachelor- og kandidatuddannelse som led i at blive akkrediteret.

31. januar 2019 udsendte 87 ud af 96 elever en mistillidserklæring til rektor Vinca Wiedemann i protest mod planerne for skolen.

14. november hjemsendte rektor lederen af dokumentarlinjen, Arne Bro, der har været modstander af hendes visioner.

15. november barrikaderede elever skolen med krav om rektors afgang.

22. november fratrådte Vinca Wiedemann sin stilling.

Bo Damgaard skal som midlertidig rektor skabe ro på skolen.

Relevante artikler

Konflikt på Filmskolen
13. feb. 2019
Den omvendte Pippi

Den omvendte Pippi

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!