Nyhed
24. okt. 2019
Maya Ilsøe forlader DR
44-årige Maya Ilsøe blev uddannet manuskriptforfatter på Den Danske Filmskole i 2003 og slog for alvor sit navn fast med DR-serien Arvingerne. Foto | Bjarne Bergius Hermansen

Maya Ilsøe forlader DR

Hovedforfatteren på Arvingerne og julekalenderne Absalons hemmelighed og Pagten skal være kreativ producer i TV 2’s fiktionsafdeling.

Af Frederik Hoff

DR’s dramaafdeling har mistet et af sine stærkeste kort.

I sine femten år på DR har manuskriptforfatteren Maya Ilsøe været hovedforfatter på nogle af tv-stationens mest succesfulde produktioner, ikke mindst søndagsserien Arvingerne. Men nu skal hun være kreativ producer hos rivalen TV 2.

Her skal hun tage sig af udvalgte fiktionsprojekter og fungere som sparringspartner for et hold, der beskæftiger sig med fiktion specifikt målrettet en yngre målgruppe, lyder det i en pressemeddelelse fra TV 2.

Fiktionschef på TV 2, Katrine Vogelsang, udtalte for nylig til Filmmagasinet Ekko, at fiktion til børn og unge burde opprioriteres.

Ifølge Vogelsang skal Ilsøe desuden dele ud af sin viden om seriel dramaturgi.

”Maya er specialist i karakterarbejde, og derfor kan jeg ikke forestille mig nogen bedre end Maya til at hjælpe os med at sikre, at fiktion på TV 2 handler om nogen fremfor noget,” siger fiktionschefen i pressemeddelelsen.

Gammelt samarbejde
Katrine Vogelsang kender Maya Ilsøe fra de populære DR-julekalendere Absalons Hemmelighed og Pagten, hvor de var henholdsvis producent og hovedforfatter.

Vogelsang var desuden med i opstartsfasen på dramaserien Arvingerne.

Serien blev sendt på DR1 i tre sæsoner fra 2014 til 2017, og den blev en stor succes. Ekkos anmelder kvitterede med fem stjerner til første sæson og beskrev Ilsøes dialog som noget af det bedste, dansk tv-drama har leveret.

Den nyansatte kreative producer er uddannet manuskriptforfatter på Den Danske Filmskole i 2003. Men i sin nye stilling vil det ikke være bag tastaturet, hun skal vise sit værd, siger hun.

”Jeg skal i stedet bruge min erfaring på at hjælpe andre kreative til at løfte deres vision med deres eget ’brændstof’ – til gavn og glæde for både de kreative selv og TV 2. Det er en spændende udfordring, som jeg glæder mig meget til,” siger Maya Ilsøe i pressemeddelelsen.

Hun har tidligere arbejdet som manuskriptkonsulent på de danske film Frit fald og Velsignelsen, begge instrueret af Heidi Maria Faisst.

Maya Ilsøe tiltræder sin stilling 1. november.

Relevante artikler

Tv-anmeldelse
01. jan. 2015
Arvingerne sæson 2

Arvingerne sæson 2

Interview
22. jan. 2014
Mød DR’s nye guldfugl

Mød DR’s nye guldfugl

Tv-anmeldelse
01. jan. 2014
Arvingerne

Arvingerne

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!