Nyhed
14. maj 2016
Asger Leth laver film om højreekstremisme i USA
Asger Leth mener, at det højreekstremismen vinder frem i verden. Ifølge Martin Zandvliet er han derfor oplagt til at instruere en film om skinheads i USA. Foto | Christian Reinholtz

Asger Leth laver film om højreekstremisme i USA

Martin Zanvliet har skrevet en film om amerikanske skindhead-brødre. Den overlader han nu til Asger Leth, som før har skildet brødre i ekstreme situationer.

Af Jeppe Mørch

Det går godt for Martin Zandvliet.

Bodil- og Robert-vinderen Under sandet har skabt international opmærksomhed, og for tiden arbejder den danske instruktør på actionfilmen The Outsider med Jared Leto i hovedrollen.

Tidligere har Zandvliet også været tilknyttet som instruktør på en international film om den russiske ubåd Kursk, der sank i 2000. Men i januar kom det frem, at Thomas Vinterberg i stedet skal instruere det projekt.

Og nu giver Martin Zandvliet så filmen White Dog videre til Asger Leth.

”Jeg har stor respekt for Asger, vi deler den samme vision for filmen. Han har en stemme og en evne til at anskue komplekse politiske temaer i øjenhøjde, som passer godt til White Dog,” udtaler Zandvliet i en pressemeddelelse.

Filmen er skrevet i samarbejde med Anders August, der før har arbejdet sammen med Zandvliet om Dirch.

White Dog beskrives som et drama om to skinhead-brødre, der færdes i et brutalt bandemiljø i et USA gennemsyret af racisme. Det er planen, at filmen skal optages i Pittsburg, Pennsylvania, og producenten er Nordisk Film, der har fået mod på at lave engelsksprogede film til et internationalt publikum.

Brutale brødre
”Filmen foregår i USA, men den er lige så meget et portræt af en tid, hvor det ekstreme højre overalt taler til det værste i mennesket,” udtaler Asger Leth.

Ud fra beskrivelsen kan White Dog umiddelbart lyde som en opdatering af American History X (1998) i en verden, der ændrede sig efter terrorangrebet i 2001.

Asger Leth har før beskæftiget sig med brødre i ekstreme miljøer i dokumentaren Ghosts of Cité Soleil (2006), som foregår i Haitis berygtede ghetto. Her følger vi 2pac og Bily, mens de bakser med drabelige magtkampe og kærlighed til samme kvinde.

I 2012 instruerede Leth den amerikanske Man on a Ledge, der har Sam Worthington i hovedrollen. Mens Ghosts of Cité Soleil fik gode anmelderser, var kritikerstanden mere forbeholden over for den amerikanske thriller, og filmen blev et publikumsflop.

White Dog produceres af Mikael Rieks for Nordisk Film Production. Det er endnu ikke offentliggjort, hvem der skal spille med i filmen.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!