Nyhed
19. feb. 2024
Oppenheimer løber med syv BAFTA-priser

Cillian Murphy, som spiller titelrollen i Oppenheimer, er den første irske skuespiller til at vinde en britske BAFTA-statuette for bedste mandlige hovedrolle. 

Foto | Universal Pictures

Oppenheimer løber med syv BAFTA-priser

Trods britisk prisregn over Oppenheimer var der ikke synderlig glæde at spore hos instruktør Christopher Nolan, og i stedet blev How To Have Sex-skuespilleren Mia McKenna-Bruce det fornøjelige højdepunkt.

Af Karoline Balstrøm

British Academy of Film and Television Arts Awards – også kendt som BAFTA – løb i går af stablen i London.

Selve ceremonien kunne traditionen tro ikke bryste sig af at være et fængende show, men uddelingen er alligevel værd at holde nøje øje med.

For med overlap blandt Oscar-akademiet og BAFTA-vælgerne har den britiske uddeling det med at være lidt af en Oscar-spoiler.

Mens Barbie og ikke mindst Killers of the Flower Moon i går måtte gå tomhændede hjem, ryddede Oscar-favoritten Oppenheimer bordet med hele syv priser.

Krigsdramaet førte da også aftenens felt af nomineringer med hele tretten af slagsen. Og Christopher Nolan & co. vandt for bedste film, instruktør, mandlig hovedrolle (Cillian Murphy), mandlig birolle (Robert Downey Jr.), fotografering, klipning og original musik.

J. Robert Oppenheimer-skuespilleren Cillian Murphy skrev historie, da han som den første irer modtog en BAFTA for bedste mandlige hovedrolle.

Karrieren kort
Murphys medskuespiller Robert Downey Jr., der altid er garant for underholdning, tog samtidig aftenens uofficielle pris for bedste takketale, da han leverede en 30 sekunders lyn-gennemgang af hele sin brogede karriere.

Men hverken Robert Downey Jr. eller nogen anden for den sags skyld kunne få mere end et vagt smil vristet fra Oppenheimer-instruktøren, der under hele showet nærmest fremstod lidt ligeglad.

Selv ikke da den Parkinsons-ramte Michael J. Fox, der fra sin kørestol modtog aftenens største bifald, overrakte prisen for bedste film, var der synderlig glæde at spore hos Christopher Nolan. 

Men manden er trods alt instruktør og ikke skuespiller. Og det må efterhånden også være svært for den 53-årige brite fra Westminster at se overrasket ud, når det afsløres, at årets ubestridt største pris-sluger Oppenheimer endnu engang tager guldet.

Som den eneste udfordrer til Nolans suverænitet scorede Yorgos Lanthimos’ Poor Things fire priser i de mere tekniske kategorier: kostume, hår og make-up, production design og special visual effects.

Og i en neglebider af en afgørelse gik BAFTA’en for bedste kvindelige skuespiller til den amerikanske Poor Things-stjerne Emma Stone. Hun og Killers of the Flower Moon-skuespilleren Lily Gladstone danser i foråret et tæt parløb, hvor det er så godt som umuligt at forudsige, hvem der går hjem med diverse forgyldte trofæer.

Lily Gladstone skrev historie, da hun i januar blev den første indianske kvinde til at blive Oscar-nomineret. Og selv om hun længe har været spået vinder af den eftertragtede guldmand, kan gårsdagens sejr til Stone varsle en kommende skuffelse for skuespilleren fra Piegan Blackfeet-stammen.

”Du er så smuk – vuf!”
Blandt aftenens andre BATFA-vindere var race-komedien American Fiction, holocaust-mesterværket The Zone of Interest og Alexander Paynes The Holdovers. Alle tre film er med i kapløbet om Oscar-statuetterne den 10. marts.

En af BATA-uddelingens mest interessante priser, kaldet EE Rising Star Award, der tidligere er gået til talenter som James McAvoy, Shia LaBeouf, Kristen Stewart og Tom Hardy, blev tildelt How To Have Sex-scenestjæleren Mia McKenna-Bruce, der overvældet modtog salens hyldest.

Aftens mest fornøjelige højdepunkt var dog, da The Holdovers-stjernen Da’Vine Joy Randolph fik statuetten for bedste kvindelige birolle. Den modtog hun af sit personlige idol og kæmpe crush, skuespilleren Chiwetel Ejiofor (12 Years of Slave).

”Du er så smuk. Jeg håbede virkelig, at du ville være her i aften. Vuf! Nu er det det hele værd at vinde!” råbte hun storsmilende til stor jubel fra salen.

Da’Vine Joy Randolphs takketale

Relevante artikler

Nyhed
11. apr. 2021
For første gang i 32 år

For første gang i 32 år

Nyhed
05. aug. 2020
Chernobyl sætter BAFTA-rekord

Chernobyl sætter BAFTA-rekord

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!