Nyhed
03. apr. 2012
Beatles-solo dukker op i dokumentar
George Harrison- Living in the Material World Foto | Uoplyst

Beatles-solo dukker op i dokumentar

På ekstramaterialet til dvd-udgaven af Scorseses George Harrison-film opdagede Harrisons søn en hidtil uhørt guitarsolo.

Af Mikkel Kofod

George Harrison: Living in the Material World er ikke mindre end tre timer og 28 minutter lang. Nogle vil mene, at det er rigeligt, men alligevel er det hele ikke er kommet med!

Ekstramaterialet på dvd-udgivelsen af Martin Scorseses dokumentarfilm gemmer nemlig på en lille sensation.

Ifølge Los Angeles Times indeholder ekstramaterialet et klip, hvor en hidtil ukendt George Harrison-guitarsolo på nummeret Here Comes the Sun bliver opdaget.

Opdaget af sønnen
I klippet roder George Harrisons søn Dhani, den tidligere The Beatles-producer George Martin og dennes søn Giles under en studie-session med den originale indspilning af Here Comes the Sun, som George Harrison skrev.

De skruer op og ned for forskellige lydspor på mikserpulten, da Dhani trykker på en knap, og hans fars guitarsolo, der ikke kom med på det originale nummer, pludselig træder frem.

Los Angeles Times beskriver, hvordan Dhani spærrer øjnene op og udbryder: ”Det er totalt anderledes end noget, jeg nogensinde har hørt! Jeg anede ikke, at det fandtes.”

Kun på dvd
Ifølge Los Angeles Times kan scenen kun ses på ekstramaterialet, og guitarsoloen er ikke inkluderet på den medfølgende cd med tidlige og alternative takes fra Harrisons karriere.

Hvorfor scenen ikke kom med i den oprindelige film, melder historien ikke noget om.

Filmen kan ses — uden guitarsolo — i aften, når DR2 sender den i to dele. Første del starter klokken 20.55.

Relevante artikler

Tema
12. maj 2008
Ånden fra ’68
Da murene smuldrede

Da murene smuldrede

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Nypuritanisme
Forbrydelse og mediestraf
Tema
07. mar. 2008

Forbrydelse og mediestraf

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!