Susanne Bier:  Det har ikke været nemt

Jennifer Lawrence, Bradley Cooper og Susanne Bier.

Det lyder som en smuk forening mellem en af Danmarks største instruktører og to af Hollywoods helt store stjerner.

Optimismen var da heller ikke til at tage fejl af, da Susanne Bier for to og et halvt år siden påbegyndte optagelserne for sit hidtil største projekt.

”Det bliver vor tids version af Borte med blæsten. Med et vist element af thriller. Faktisk er det ret uhyggeligt,” sagde hun dengang.

I går fik Serena dansk premiere i sølle seks biografer.

Det er højst usædvanligt for dansk films ukronede dronning, og der har da også længe været mystik om den lange proces, filmen har været igennem, inden den kunne få premiere.

Pludselig store stjerner
Tidligere har Susanne Bier til Ekko udtalt, at filmen blev forsinket på grund af lydproblemer under optagelserne i Prag og travle Jennifer Lawrence, der ikke kunne finde tid til at lave de nødvendige eftersynkroniseringer.

Nu siger hun til Ekstra Bladet.

”Jeg havde sagt ja til at lave en ’art house’-film om sort kærlighed, men undervejs blev mine skuespillere til verdensstjerner, og så ændrede tingene sig,” siger Susanne Bier i dagens avis.

Det var under optagelserne til Serena tilbage i 2012, at de to hovedrolleindehavere Cooper og Lawrence pludselig fik deres store gennembrud med Silver Linings Playbook.

Jennifer Lawrence vandt en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle, mens hun blev castet som den bærende karakter i The Hunger Games-serien.

Bradley Cooper var nomineret for bedste mandlige hovedrolle og havde allerede slået igennem i de rablende tømmermændskomedier, der begyndte med Tømmermænd i Vegas (2009).

Tegningen til noget stort
Serena er et melodramatisk periodedrama om tømmerbaronen George, der forelsker sig hovedkulds i den vilde Serena. Sammen kæmper de for deres ret til at udrydde et stort skovområde, mens deres lokale modstandere forsøger at oprette en nationalpark.

Men måske ville Bier fortælle en helt anden historie?

Med Bradley Coopers og Jennifer Lawrences bratte stjernestatus satte Oscar-rygterne i gang for Serena, men ifølge Susanne Bier selv har hun tilsyneladende ikke haft den ønskede kontrol med filmen. Det amerikanske filmselskab ville tilsyneladende lave en større og bredere film – en slags Silver Linings Playbook 2 – end den artfilm, der oprindelig var planlagt.

”Nej, jeg vil ikke bruge betegnelsen kostet rundt med, men det giver sig selv, at står man med en kurv æbler, bliver de ikke til tomater bare, fordi tomater pludselig er på mode,” siger Susanne Bier til Ekstra Bladet, som forgæves har forsøgt at komme i kontakt med den amerikanske producent.

Lunken modtagelse
Serena har fået en mildest talt lunken modtagelse af det danske anmelderkorps.

”Scenerne i Serena er klippet sammen som stålplader og nittet med overdrevent betydningsladede replikker. Fortællingen er overtydelig, men meningen uklar,” skriver Politikens Kim Skotte, mens BT’s anmelder kalder den ”en flad fornemmelse”.

Ekkos anmelder Samina Jakobsen beskriver Serena som ”et smukt, men rodet problembarn, der ikke vækker kærlighedsfølelser”, hvilket må siges at være et problem for et melodrama.

Selv er Susanne Bier forbeholden over for sin film.

”Jeg har svært ved at bedømme min egen film så tæt på, men når du ser, hvor lang tid det har taget, så er det klart … at det ikke har været nemt, ” siger hun til BT.

Klippet 70 gange
Serena har haft en lang og kompliceret klippeproces, og Susanne Bier fortæller, at hun har klippet den igennem omkring 70 gange. Det er seks gange så meget, som hun plejer.

I de mange klipninger var danske Kim Bodnia og Bodil Jørgensen nær blevet klippet helt væk, selvom de i råmaterialet fyldte betydeligt mere.

”Det sker desværre, når man har et stort og rigt materiale at arbejde med,” forklarer Susanne Bier over for BT.

Til gengæld har David Dencik formået at bibeholde sin store birolle som storrygende og arrogant ven, og han får da også pæne ord med på vejen af anmelderne.