Nyhed
22. jan. 2021
Susanne Bier laver serie om præsidentfruer
Danske Susanne Bier styrer optagelserne af HBO-serien The Undoing i New York. Nu gør instruktøren klar til at arbejde med kabel-kanalens konkurrent Showtime i ny serier. Foto | Niko Tavernise

Susanne Bier laver serie om præsidentfruer

Danskeren skal instruere Viola Davis og Michelle Pfeiffer i stort anlagt tv-serie om kvinderne bag verdens mest magtfulde mænd.

Af Nicki Bruun

Susanne Bier har gjort det til sit adelsmærke at instruere højtprofilerede serier for nogle af de største spillere i tv-land.

Sidste år stod hun bag det populære mysteriedrama The Undoing for HBO, og inden da nød hun succes med Emmy-vinderen Natportieren for britiske BBC.

Nu er danskeren klar med sin næste, stort anlagte serie, denne gang for kabel-kanalen Showtime.

Bier skal instruere stjernerne Viola Davis og Michelle Pfeiffer som præsidentfruerne Michelle Obama og Betty Ford i tv-serien The First Lady, skriver branchemediet Variety.

”Susanne er en visionær instruktør, der kontrollerer skærmen med vild ærlighed og en unik visuel stil,” siger Showtimes programchef Amy Israel.

”Med de her forrygende kunstnere foran og bag kameraet glæder vi os meget – især i dette særlige øjeblik for vores nation – til The First Lady.”

Kamp om serierne
De seneste år har været fulde af succes for Susanne Bier.

Den danske instruktør, der i 2011 vandt en Oscar for Hævnen, lavede i 2018 gyserdramaet Bird Box for Netflix. Filmen blev ifølge streamingtjenesten en af de mest populære på Netflix nogensinde.

Showtime-serier som The First Lady har i Danmark primært kunnet streames på HBO Nordic, som i løbet af 2021 overgår til ligesom i USA at hedde HBO Max med andet originalt produceret indhold.

Men i den store streaming-krig vil The First Lady formentlig komme på streamingtjenesten Paramount+, der bliver relanceret herhjemme den 25. marts.

Her vil man fremover kunne se serier produceret af de store tv-studier Showtime og CBS.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
20. okt. 2020
The Undoing

The Undoing

Nyhed
09. jan. 2019
Biers Netflix-film er vildt populær

Biers Netflix-film er vildt populær

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!