Det er ikke Lykke-Per, Bille har filmatiseret

Med 52.000 solgte billetter efter åbningsweekenden – rekord for en dansk helaftensfilm – ligner Bille Augusts Lykke-Per en succes.

Anmeldelserne har generelt også været gode. Man kan altid diskutere prioriteringer, når et litterært mammutværk skal kondenseres til spillefilmformat, men ingen anmelder har grundlæggende sat spørgsmålstegn ved Bille Augusts fortolkning af romanen.

Det gør forfatteren Carsten Jensen nu i et stort essay i det nye nummer af Filmmagasinet Ekko, som netop er kommet på gaden.

Carsten Jensen har haft et nært forhold til Pontoppidans Lykke-Per, siden han læste den som fjortenårig. Han har læst bogen mange gange efterfølgende og mener ikke, at Bille August og sønnen Anders, der har skrevet manuskriptet sammen, har forstået hovedkarakteren. I filmen lider Lykke-Per nederlag, idet han i sidste ende ikke formår at frigøre sig fra den sociale arv og farens skygge, men det er ifølge Carsten Jensen en misforståelse.

”Lykke-Per lider ikke nederlag i forhold til livet. Det er livet, der ikke er godt nok til ham. Så arrogant kan det siges, så arrogant skal det siges, selv om Pers eget tonefald, da hans liv klinger ud midt i klitterne, er ydmyghedens,” skriver han.

Kraftmenneske, ikke kunstner
Carsten Jensen gør op med, hvad han opfatter som forsøgene på at afradikalisere romanen og gøre den mindre.

Ikke bare Bille August, men også Politikens professor emeritus, Thomas Bredsdorff, reducerer trivielt Lykke­-Per ved at gøre beretningen til et uforløst opgør med en autoritær faderfigur.

”Lykke-Per er ikke historien om en menneskelig nedtur, men om et menneske, der rejser gennem miljøer, som repræsenterer det bedste i Danmark, og han siger nej til dem alle, fordi hans forventninger til livet er større,” skriver Carsten Jensen.

I passager mener forfatteren, at Bille Augusts fremstilling af Lykke-Per minder om det ensomme kunstnergeni, som vi kender fra Henning Carlsens filmatisering af Hamsuns Sult.

”Men romanens Lykke-Per er ingen overspændt kunstner, han er et udadvendt kraftmenneske med store albuer, fuld af frådende livsappetit, det 20. århundredes erobrermenneske og frem for alt ingeniør, tekniker,” anfører forfatteren, der heller ikke ser Esben Smed som det rette valg til hovedrollen.

”Alle vender sig om efter Per på gaden. Ingen ville vende sig efter Esben Smeds Lykke-Per.”

Det nye nummer af Ekko kan bestilles fra hjemmesiden eller købes i kiosker over hele landet.