Nyhed
06. okt. 2015
Billetsalget for Klovn falder 40 procent
Casper og Frank tager benene på nakken i Klovn Forever, men distributøren er ikke bange for, at publikum følger deres eksempel. Foto | Per Arnesen

Billetsalget for Klovn falder 40 procent

”Det er helt normalt, når en film åbner så stort,” siger distributøren Nordisk Film, som sætter sin lid til efterårsferien.

Af Claus Christensen

I sidste uge udsendte distributøren Nordisk Film en jublende glad pressemeddelelse om, at Klovn Forever havde skabt den tredjebedste åbning for en dansk film nogensinde.

”Vi kniber os selv i armen,” lød det fra distributøren efter en åbningsweekend på 133.299 solgte billetter. Og lagde man snigpremierer oveni, kom man op på et imponerende højt billetsalg på 184.180.

Denne uge fulgte der imidlertid ingen pressemeddelelse, og det var der en god grund til. Klovn Forever er nemlig faldet til 79.506 billetter i anden weekend.

Det er en tilbagegang på 40 procent, men det får dog ikke Nordisk Film til at gå i panik.

”Film, der åbner så kæmpestort, vil altid falde. Forhåndsinteressen for Klovn Forever har været meget stor, men det betyder så også, at den nødvendigvis falder i anden weekend,” siger Jan Lehmann, der er Market Director i Nordisk Film.

Svært at sammenligne
Hvis man udelader snigpremierer, lykkedes det faktisk ikke Klovn Forever at overgå Klovn: The Movie i åbningsweekenden, hvor den første film solgte 140.333 billetter.

Skulle også uge to komme til at stå i skyggen af den første film, får det dog heller ikke alarmknapperne til at lyse på Nordisk Film.

”Du kan ikke sammenligne med Klovn: The Movie, for den havde premiere op til jul, hvor folk havde fri. Vi har haft en almindelig arbejdsuge, hvor folk er sværere at trække i biografen. Men du må gerne skrive, at vi glæder os til efterårsferien, som vi har store forventninger til,” siger Jan Lehmann.

Betsafe satser på succes
Den første Klovn-film solgte 855.174 billetter, og det er det største billetsalg til en dansk film i dette årtusinde.

Hos bookmakeren Betsafe tror man på, at den nye film overgår den gamle. Man får således kun pengene 1,65 gange igen, hvis man er optimist på vegne af Klovn Forever, mens pessimisterne kan gange indsatsen med 2,10.

”Vi drømmer selvfølgelig om at slå den første Klovn-film, men vi er også realistiske og erkender, at det her er den svære toer, som sjældent i filmhistorien slår etteren,” siger Jan Lehmann, der ikke selv har sat penge på hverken det ene eller andet.

”Jeg spiller ikke engang internt på Nordisk Film. Det har jeg aldrig gjort. Dér er jeg nok for overtroisk.”

Relevante artikler

Biografanmeldelse
21. sep. 2015
Klovn Forever

Klovn Forever

Top 5
18. sep. 2015
Pinligste øjeblikke i Klovn

Top 5:  Pinligste øjeblikke i Klovn

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!