Nyhed
28. juli 2006
Bjørn Lomborg griller Al Gore-filmen

Bjørn Lomborg griller Al Gore-filmen

Bjørn Lomborg anmelder i EKKO miljødebat-filmen En ubekvem sandhed, som får dansk premiere 15. september. "Misvisende," lyder hans dom.

Af Claus Christensen

Al Gore, der engang blev præsenteret som "the next President of the United States", har genopfundet sig selv som miljøforkæmper. Efter det historisk knebne valgnederlag til George W. Bush i 2000 har Gore rejst jorden rundt med et Power Point-foredrag om den globale opvarmnings konsekvenser. 

Det er nu blevet til en spillefilmlang dokumentar, En ubekvem sandhed, der former sig som et nødråb på naturens vegne og samtidig tegner et personligt portræt af Al Gore.

Overstrømmende anmeldelser
En ubekvem sandhed er instrueret af Davis Guggenheim og "by far the most terrifying film you will ever see", skriver selskabet lokkende i sit pressemateriale. Filmen, der får dansk premiere den 15. september, kommer hertil med overstrømmende anmeldelser fra USA. 

EKKO har vist En ubekvem sandhed for den fremtrædende og kontroversielle danske miljøekspert, Bjørn Lomborg, og han mener ikke, at Al Gores argumentation tåler et nærmere eftersyn. Den tidligere vicepræsident er i bedste fald naiv, i værste fald manipulerende. 

Glemmer den fulde historie
"Al Gore har reelt tre argumenter: Global opvarmning er sand, konsekvenserne bliver katastrofale, og menneskehedens topprioritet bør være at bekæmpe dem. Ubekvemt for Gore er kun det første argument korrekt," skriver Bjørn Lomborg og går så i gang med at grille Gores påstande én for én.

"Gore fortæller os, at Antarktis er kanariefuglen i kulminen, men glemmer den fulde historie. Han viser os billeder af de to procent af Antarktis, der er blevet voldsomt varmere, men ignorerer de 98 procent, der gennemsnitligt er blevet koldere over de sidste 35 år." 

Bjørn Lomborg er leder af Copenhagen Consensus Center. Han har været med til at udforme en prioriteringsliste over verdens problemer, hvor klimaforandringer er helt nede som nummer 27 på listen — efter blandt andet AIDS, malaria og analfabetisme. Lomborg mener, Al Gore fokuserer på det problem, hvor vi kan gøre mindst godt for flest penge.

Lomborgs anmeldelse kan læses i EKKO #34, som er på gaden 30. august.

EKKO og Dagmar Teatret arrangerer en snigpremiere på En ubekvem sandhed. Efter filmen vil der være mulighed for at stille spørgsmål til Bjørn Lomborg.

Snigpremieren finder sted tirsdag den 5. september klokken 19.00.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!