Nekrolog
24. mar. 2024
Blade Runner-skuespiller død

Den lille, men vigtige rolle i Blade Runner som politichefen Captain Bryant, der tvinger Harrison Fords detektiv til at genoptage sit job som blade runner, er M. Emmet Walsh’ mest kendte.

Foto | Jordan Cronenweth

Blade Runner-skuespiller død

Amerikanske M. Emmet Walsh nåede at medvirke i over 250 film- og tv-produktioner og blev et pragteksempel på en skuespiller, der gjorde små roller store.

Af Rosemarie Kær Lundgaard

Efter mere end 55 år i filmbranchen og mere end 250 film og tv-produktioner sov den 88-årige skuespiller M. Emmet Walsh stille ind den 19. marts i sit hjem i Vermont, USA. 

Han blev født i Vermont i 1935, og unge Michael voksede op med et stort ønske om at blive skuespiller. Men med manglende hørelse på det ene øre og en meget tyk Vermont-dialekt var det svært for ham at overbevise omverdenen om, at han hørte til på det store lærred. 

På forældrenes opfordring fik han en bachelor i Virksomhedsadministration i 1958 på Clarkson University, men bagefter tog han til New York for at forfølge sin skuespildrøm. 

I 1961 blev han uddannet på American Academy of Dramatic Arts, men det var først i 1970’erne, at hans karriere for alvor tog fart. 

I løbet af 70’erne indspillede Walsh flere film sammen med store stjerner. Det gælder Dustin Hoffman i Little Big Man og Straight Time, Barbra Streisand i What’s Up, Doc? og Steve Martin i The Jerk

Autoritet med kant
Men det var først i 80’erne, at han skulle få sine mest mindeværdige roller. Han er bedst kendt for sin rolle som politichefen Captain Bryant i Ridley Scotts mesterværk Blade Runner (1982). Her tvinger han Harrison Fords detektiv Rick Deckard til at genoptage sit job som blade runner. 

I Coen-brødrenes opsigtsvækkende debutspillefilm Blood Simple fra 1984 har han hovedrollen som den hensynsløse privatdetektiv Loren Visser, der bliver hyret til at slå Francis McDormands Abby ihjel. 

Rollen som håndhæver af ordensmagten går igen i M. Emmet Walsh’ karriere. I Critters fra 1986 spiller han den korrupte sherif, og han er sikkerhedsvagt i Knives Out – Var det mord? fra 2019. 

Han kunne spille autoritære karakterer med en særlig kant, hvor en indre uro lurer under overfladen. Han er ofte at finde i birollerne, hvor han spiller skarpt op imod de andre skuespillere. 

Emmet Walsh var et pragteksemplet på, at det ikke er store roller, der gør en skuespiller stor. En stor skuespiller gør små roller store.

Interview med M. Emmet Walsh

Relevante artikler

Biografanmeldelse
05. okt. 2017
Blade Runner 2049

Blade Runner 2049

Biografanmeldelse
06. maj 2015
Blade Runner: The Final Cut

Blade Runner: The Final Cut

Essay
01. juni 2004
Dicks paranoide visioner

Dicks paranoide visioner

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!