Bodil Ipsen hyldet i Nazityskland
Divaen og instruktøren bag den store danske modstandsfilm, De røde enge, havde nære Nazi-forbindelser og lod sig tilheile i Berlin kort før Anden Verdenskrig.
Bodil Ipsen er en af de største danske skuespillere gennem tiden.
Hun spillede næsten 200 teaterroller og medvirkede i flere filmklassikere. Den traditionsrige Bodil-pris er opkaldt efter hende (og Bodil Kjer), og hun har sat sit markante præg på dansk filmhistorie som instruktør.
I 1945 lavede hun De røde enge. Den fremhæves stadig som det vigtigste filmiske monument over ”modstandskampen, der reddede Danmarks ære”, som en anmelder dengang udtrykte det.
Men i det nye nummer af Ekko, der er på gaden 9. maj, afslører en dansk filmforsker, at Bodil Ipsen selv havde et nært forhold til prominente nazister.
Indsat af Goebbels
Det er ph.d.-stipendiat fra Filmvidenskab på Københavns Universitet, Brian Petersen, der dokumenterer et glemt kapitel i historien om den danske diva.
I maj 1939 – fire måneder før Anden Verdenskrigs udbrud – besøgte Bodil Ipsen Berlin sammen med en trup fra Det Kongelige Teater.
De var inviteret af den kendte tyske skuespiller Heinrich George, som havde bekendt sig til nazismen og var blevet indsat af Joseph Goebbels som leder af Schiller-Theater.
George havde gerne set det legendariske teaterpar Bodil Ipsen og Poul Reumert føre an i det danske gæstespil i Berlin. Men Reumert takkede nej. Ipsen havde derimod ingen betænkeligheder og spillede Dronning Elizabeth i Schillers Maria Stuart på Schiller-Theater.
Dannebrog og Hagekors mødtes
På billedet, som ledsager denne artikel, bliver Bodil Ipsen og Det Kongelige Teaters direktør, Cai Hegermann-Lindencrone, tilheilet under besøget i Berlin. Den korpulente herre til venstre for Ipsen er Heinrich George.
Til lejligheden var Schiller-Theater smukt dekoreret med guirlander, hvor ”Dannebrog og Hagekors mødtes”, som Berlingske Tidende skrev 2. maj 1939.
Rejsen blev beskrevet i rosende vendinger af pressen – bortset fra i Arbejderbladet, der skrev, at ”ethvert anstændigt Menneske maa rødme af Skam, naar han læser om danske Skuespilleres gemytlige Bier-abend med de Folk, som ved Naziterror, blodige politiske Forfølgelser og Pogromer har lagt tysk Kultur øde”.
Medlem af Dansk-Tysk Forening
Da Heinrich George, som i 1940 havde en hovedrolle i den racistiske propagandafilm Jøden Süss, efter krigens udbrud inviterede på endnu et gæstespil på Schiller-Theater, lod Det Kongelige Teater hver enkelt skuespiller bestemme, om de ville tage af sted.
Bodil Ipsen tog igen mod invitationen, og i februar 1940 blev hendes oplæsning af H.C. Andersen transmitteret i tysk radio.
Få måneder efter den tyske besættelse af Danmark blev venskabsforeningen Dansk-Tysk Forening stiftet. Bodil Ipsen indtrådte i foreningen – i lighed med andre respektable samfundsstøtter.
Hun meldte sig dog ud allerede 29. december 1940 med den begrundelse, at hun ikke længere mente at være til nytte – ”foreningens formål ufortalt”, som hun skrev.
Publikum udeblev
Efter krigens afslutning, i 1945, tog Bodil Ipsen på oplæsningsturné i Danmark. Men publikum udeblev. Der var løbet rygter i forvejen om, at hun var nazist.
Hun udtalte sig aldrig offentligt om sit tilhørsforhold til nazismen, men i Dagbladet Information tog Ipsens husbond, redaktøren Einar Black, hende i forsvar.
Hele Brian Petersens fire siders store artikel om Bodil Ipsen og nazisterne kan læses i det nye nummer af Ekko. Magasinet forhandles i udvalgte biografer og kiosker over hele landet.
