Nyhed
02. dec. 2014
Serena er årets flop
Stjernestøv fra Jennifer Lawrence, Bradley Cooper og danske David Dencik har ikke kunnet redde Serena fra at overtage pladsen som årets bundskraber foran Simon Stahos Miraklet. Foto | Larry D. Horricks

Box office: Serena er årets flop

Blot 431 solgte billetter i de første fire dage. Serena med superstjernerne Jennifer Lawrence og Bradley Cooper sætter bundrekord for en dansk instruktør i år.

Af Claus Christensen

Susanne Biers Hollywood-melodrama Serena har haft en herostratisk berømt lang vej frem til biograflærredet.

De danske anmeldelser var hårde, og de første fire dage i biografen (torsdag-søndag) blev ingen oprejsning for Bier. Snarere tværtimod.

Kun 431 tilskuere har været nysgerrige efter at se, hvad Bier har kunnet få ud af superstjernerne Jennifer Lawrence og Bradley Cooper. Billetsalget er fordelt på seks biografer. Det giver et gennemsnit på atten tilskuere om dagen i hver biograf, så der har næppe været kø ved billetlugerne.

Susanne Bier sætter dermed bundrekord for en dansk instruktør i år. Simon Stahos Miraklet solgte 453 billetter i de første fire dage – ligeledes i seks biografer – mens Jonas Elmers Det andet liv solgte 528 billetter i en mere begrænset distribution.

Med en så sløj premiereweekend kommer Biers internationale satsning, der ifølge Wikipedia har et budget på omkring 150 millioner kroner, nok ikke over 1.000 billetter.

Hun plejer ellers at have et solidt tag i publikum. Den skaldede frisør lokkede 644.729 tilskuere i biografen, mens Oscar-vinderen Hævnen fik 448.282 til at indløse billet. Og Biers første engelsksprogede film, Things We Lost in the Fire (2007), blev set af 219.321.

Alle tre film blev dog hjulpet af at være i Biografklub Danmark, hvis medlemmer får billetten til halv pris. Det samme gælder Biers kommende dansksprogede film, En chance ting, der har Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen og får premiere 15. januar 2015.

Trailer: Serena

Relevante artikler

Nyhed
28. nov. 2014
Det har ikke været nemt

Susanne Bier:  Det har ikke været nemt

Biografanmeldelse
26. nov. 2014
Serena

Serena

Nyhed
14. okt. 2014
Ros, men mest ris til Serena

Ros, men mest ris til Serena

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!