Branchefolk ønsker Arne Bro tilbage

Hjemsendelsen af den mangeårige leder af Filmskolens dokumentarlinje, Arne Bro, var startskuddet til en konflikt imellem elever og rektor Vinca Wiedemann, der nu har resulteret i rektorens afgang.

Men det er stadig uvist, hvad årsagen til hjemsendelsen er. Der har været forlydender om, at det skete grundet Arne Bros manglende vilje til at indrette sig efter rektorens planer for institutionen. Hovedpersonen har selv været tavs om sagen.

Vinca Wiedemann påstod at være under juridisk tavshedspligt, men ifølge mediejurist Oluf Jørgensen er det ikke tilfældet.

”Personaleoplysninger om tjenstlige forhold er ikke omfattet af tavshedspligt. Ledelsen kan altså give oplysninger, men er ikke forpligtede,” siger han til Filmmagasinet Ekko.

Det fremgår af forvaltningslovens paragraf 27, hvor en række forhold medfører tavshedspligt, men hvor tjenstlige forhold og heriblandt afskedigelse af en medarbejder ikke indgår.

Rektoren har ladet sig rådgive af Kulturministeriet, der rådede hende til ikke at udtale sig, hvilket hun ifølge juristen er fuldt berettiget til. Men at hun skulle være underlagt tavshedspligt, finder Oluf Jørgensen usandsynligt.

Alkohol eller kriminalitet
Professor og ekspert i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, Sten Bønsing, pointerer dog, at der kan være scenarier, hvor rektorens angivelige tavshedspligt ville være korrekt.

”Hjemsendelse og afskedigelse af en medarbejder er ikke i sig selv tavshedspligtigt, men der kan være situationer, hvor det træder i kraft. Det kunne være, hvis medarbejderen havde et alkoholproblem, en sygdomssituation eller lignende. Eller hvis vedkommende havde begået noget strafbart som et seksuelt overgreb eller vold.”

– Hvad hvis det skyldtes illoyalitet? Ville det være tavshedspligtigt, hvis medarbejderen ikke ville følge ledelsens linje og derfor blev afskediget?

”Nej, det ville det ikke være.”