Breivik et produkt af vor kultur

”Hvor forrykt er han (Breivik, red.) egentlig? Har han ikke bare taget den vestlige kulturs helte alvorligt? Har han ikke bare udlevet sin egen private fortolkning af vores fælles ideal?”

Sådan spørger forfatteren og dramatikeren Eirik Ildahl provokerende i essayet Den mørke ridderen på det norske filmsite Rushprint, hvor han er fast klummeskribent.

For Ildahl er der en slående lighed mellem terroristen Breiviks identifikation med fortidens tempelriddere og populærkulturens fascination af alvorstunge superhelte som Batman i Christopher Nolans The Dark Knight.

Og det bør give anledning til selvrefleksion.

”Det er på høje tid, vi prøver at forstå, hvorfor dette helteideal appellerer til så mange,” skriver Ildahl.

Fascistoidt arvegods
”Attentatmanden har tilsyneladende et selvbillede, der falder sammen med drømmefabrikkens helte. De er alle overmennesker, som er hævet over loven og i den gode sags tjeneste kan undskyldes for at tage let på offentlige forordninger,” skriver forfatteren og fortsætter:

”Dette er et fælles fascistoidt arvegods, som ikke kan gemmes væk bag lukkede døre eller fortrænges af væmmelse.”

Både terroristen og superhelten har en i egne øjne retfærdig sag at kæmpe for. Batman bekæmper kriminalitet og korruption, Breivik kæmper en - ifølge ham selv - nødvendig kamp for den europæiske civilisations overlevelse.

Det frygtelige dyr
De er begge ensomme martyrer, der ofrer sig i troen på, at det vil give menneskene frelse.

”Dette ideal er for dybt forankret i vores historie og kultur til, at vi bare kan skyde skylden på kommerciel populærkultur eller ekstrem, amerikansk individualisme,” mener Ildahl.

For den norske klummeskribent, er det essentielt, at Anders Behring Breiviks ugerninger ikke bare ties ihjel. Det frygtelige, eller dyret (som Ildahl citerer en anden klummeskribent for at kalde Breivik), skal konfronteres.

”Han er opvokset og formet af vores egen kultur, vores egne værdier og vores egne forestillinger om os selv. Det er for let at affeje ham, som én, der kom ud af intet,” argumenterer Ildahl.