Nyhed
06. aug. 2012
Brügger er forbløffet og skuffet
Mads Brügger i Ambassadøren Foto | Johan Stahl Wintereik

Brügger er forbløffet og skuffet

”Hun burde i stedet have forlænget mig som diplomat,” siger Mads Brügger som svar på Liberias præsident Ellen Johnsons krav om, at han skal udleveres til landet.

Af Jacob Ludvigsen

Amoralsk, kriminel, stødende. Det er ikke pæne ord, Liberias præsident Ellen Johnson Sirleaf har at sige om Mads Brügger i et interview med landets største avis Frontpage Africa.

Det nobelprisvindende statsoverhoved har kastet sig ind i landets offentlige forargelse over den danske filmmands handlinger i dokumentaren Ambassadøren, hvor han køber sig til en titel som liberiansk diplomat i Den Centralafrikanske Republik.

”Vi kommer efter ham og den rådgivningsservice, som udsteder falske dokumenter i Liberias og andre afrikanske landes navn. Vi går efter ham, og hvis der er nogen måde, vi kan få ham udleveret på, vil vi få ham herned,” siger Ellen Johnson ifølge Politiken.

Voldsom reaktion
Nu svarer Mads Brügger så på kritikken i en sms til Ekko – med vanlig skælmsk humor og uden antydningen af at være nervøs for at blive sat for en liberiansk domstol.

”Jeg er forbløffet og skuffet over præsident Ellen Johnsons voldsomme reaktion,” siger han og fortsætter:

”Som jeg selv ser det, er jeg det bedste, der er sket for den liberianske udenrigstjeneste i mands minde. Så det havde været på sin plads, hvis præsidenten havde bekræftet og forlænget min position som ambassadør uden portefølje i stedet for at kalde mig kriminel og kræve mig udleveret.”

Johnson skrev selv under
Mads Brügger antyder således kraftigt, at hans undercover-metoder har været med til at udstille den korruption og de fordækte metoder, der stadig præger regionen.

Ellen Johnsons fordømmelse kan da også synes paradoksal. Hun skrev nemlig i sin tid selv under på, at Mads Brügger fik titlen ”Honorary Consul/Ambassador-At-Large”.

Hvis hun selv har set Ambassadøren, har det dog næppe hjulpet på hendes indstilling over for den danske provokatør. Her udstiller Brügger præsidentens forbindelser til de gennemkorrupte kræfter, der regerede landet i årtier, før hun selv kom til magten i 2006.

Ellen Johnson er af mange blevet anset for at være godt nyt for landets vej mod et velfungerende, demokratisk system – en optimisme, Mads Brügger altså ikke deler.

Relevante artikler

Nyhed
11. okt. 2011
Ambassadøren forarger og forbløffer

Ambassadøren forarger og forbløffer

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!