Nekrolog
22. nov. 2023
Cæcilia Holbek Trier er død

Cæcilia Holbek Trier havde en hård opvækst på en norsk, katolsk pigeskole, som hun skildrer i hovedværket Nonnebørn fra 1997.

Foto | Katia Forbert Petersen

Cæcilia Holbek Trier er død

Den danske instruktør og mor til Ekko Shortlist Awards-vinderen Selma Sunniva er gået bort 70 år gammel efter en lang karriere med dybe og personlige film.

Af Frederik Hoff og Claus Christensen

Instruktøren Cæcilia Holbek Trier gik i går tirsdag bort i en alder af 70 år.

Det bekræfter hendes bror, Joachim Holbek, over for Filmmagasinet Ekko. Cæcilia døde pludselig af naturlige årsager.

Hendes lange filmkarriere startede allerede, da hun som sekstenårig medvirkede i den norske børnefilm Bjurra. Hun var havnet på en norsk, katolsk pigeskole, fordi moren var fundet sammen med forfatteren Aksel Sandemose og ikke kunne få familielivet til at fungere.

Senere blev hun uddannet grafisk designer med speciale i fotografi fra Danmarks Designskole. Efter at have færdiggjort Den Danske Filmskoles basisuddannelse begyndte Cæcilia Holbek Trier selv at lave film.

Op igennem 80’erne lavede hun en række dokumentarer, kortfilm og tv-uddannelser. I 1987 medvirkede hun som skuespiller i apokalypsedramaet Epidemic, instrueret af Lars von Trier, som hun var gift med igennem næsten ti år og fik to børn med.

Spillefilmdebuten som instruktør kom i 1997 med Nonnebørn, en kritisk skildring af instruktørens egen tid på nonneskole med blandt andre Bodil Jørgensen og Kirsten Rolffes i bærende roller.

Filmens musik blev skrevet af komponisten Joachim Holbek, som har lavet musik til en række film og serier, blandt andre Nattevagten og Riget. Cæcilie og Joachim delte en tumultarisk barndom og var igennem hele livet tætte.

Han beskriver over for Ekko Cæcilie som den kloge søster, der var et følsomt og poetisk menneske. Hun var hele livet en troende katolik og sang jævnligt i koret i Sankt Ansgars Kirke i København.

Arbejdede på en selvbiografi
Den meget seriøse Nonnebørn fulgte Cæcilia Holbek Trier op med børnefilmen Send mere slik, hvor to forkælede storbyunger kommer på en tiltrængt, landlig opdragelsesferie.

I løbet af karrieren lavede hun også flere smukke portrætdokumentarer, blandt andre Tusindfødt — Digteren Pia Tafdrup.

Sidst i filmkarrieren pegede Cæcilia Holbek Trier kameraet direkte imod sit eget liv frem for at fiktionalisere det.

Det gjorde hun med de personligt sårbare dokumentarer Villaen: Mit liv som nonnebarn og Tomme rum, somfølger hendes forsøg på at holde sammen på sit liv som fraskilt mor til de to døtre Agnes og Selma.

I dag er døtrene selv instruktører.

Den yngste, Selma Sunniva, var den helt store vinder i fredags ved årets Ekko Shortlist Awards med psykiatridramaet Et eksempel: Dem på gulvet, som bygger på egne oplevelser. I filmen spiller Cæcilia Holbek Trier selv en mindre rolle – som afdelingslederen AG, der kontant bliver omtalt, men sjældent er til stede.

Cæcilia skrev på en selvbiografi, som hun var tæt på at være færdig med før sin død.

Hun efterlader sig døtrene Agnes Trier og Selma Sunniva.

Trailer: Tomme rum

Relevante artikler

Ekko Shortlist Awards 2023
13. nov. 2023
Velkommen til psykiatrien

Velkommen til psykiatrien

Relateret film

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!