Filmbranchen kigges efter i sømmene
Et forskningsprojekt fra Aarhus Universitet, som bakkes op af faglige foreninger, skal kuglegrave chikane og diskrimination i den danske film- og teaterbranche.
Da #MeToo-bevægelsen rullede ind over den amerikanske underholdningsbranche, gik der ikke længe før danskerne fulgte med.
I begyndelsen af 2018 underskrev 110 personer fra den danske film- og teaterbranche et manifest under navnet #Time’s Up, hvori der blev krævet et opgør med overgreb, sexisme og chikane i branchen.
Nu kommer der et konkret initiativ.
En forsker fra Aarhus Universitet skal klarlægge omfanget af problemet i film-, teater- og musicalbranchen, skriver Politiken.
Desuden vil undersøgelsen også fokusere på de uddannelser, der hænger sammen med branchen, og komme med forslag til forebyggelse af de problemer, der måtte findes.
Skidegodt arbejdsmiljø
Undersøgelsen sker som et samarbejde imellem Aarhus Universitet, Dansk Teater, Danske Filminstruktører, Producentforeningen og Dansk Skuespillerforbund.
Formanden for sidstnævnte, Benjamin Boe Rasmussen, har været frustreret over, hvor hurtigt opmærksomheden på området døde hen efter #MeToo-bevægelsens højdepunkt.
”Det handler ved gud ikke om, at nogen skal stilles til ansvar for, hvad de har gjort. Det handler om, at vi skal sikre et skidegodt arbejdsmiljø. For alle,” siger han til Politiken.
For to uger siden bakkede han op om idéen til at indføre en såkaldt intimitetskoordinator i den danske filmbranche for at skabe større tryghed i forbindelse med skuespilleres medvirken i sex- og nøgenscener.
Ingen navne
De første resultater af undersøgelsen er klar til maj næste år, når lektor Camilla Møhring Reestorff fra Nordisk sprog og litteratur har færdiggjort analyser på den omfattende empiri, hun også står for at indsamle.
Samtlige 3.500-4.000 medlemmer af de involverede foreninger vil blive tilbudt deltagelse i en spørgeskemaundersøgelse, og derudover vil empirien indeholde 40 kvalitative interviews.
”Det er ikke en undersøgelse, der handler om at hænge nogen ud. Det handler om, hvilke arbejdsforhold der er rundt om omkring. Så ingen navne bliver offentliggjort,” siger Camilla Møhring Reestorff til Filmmagasinet Ekko.
Offentliggørelsen vil foregå i form af statistik og efterfølgende forskningsartikler.
”Vi vil kunne kunne trække nogle data ud og eksempelvis sige, hvor mange henholdsvis mænd, kvinder og minoriteter der har oplevet diskrimination eller at blive slået. Så vi kan lave en konkret statistik på, hvor omfattende problemerne er,” siger forskeren.
