Nyhed
31. jan. 2019
Christoffer Boe samler stjerner i ny serie
Ulrich Thomsen spiller hovedrollen som politimanden Bjørn i Viaplay-serien Forhøret, hvor han i løbet af et døgn prøver at finde frem til sin datters morder. Foto | Henrik Ohsten

Christoffer Boe samler stjerner i ny serie

Den kommende Viaplay-krimiserie Forhøret byder på en rolleliste bestående af Ulrich Thomsen, Trine Dyrholm, Lars Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas for bare at nævne nogle.

Af Nicki Bruun

Christoffer Boe sparkede sidste år gevaldigt liv i den danske krimigenre på tv med TV 2-serien Kriger, hvor Dar Salim og Danica Curcic bevæger sig ind i Københavns kriminelle underverden.

Nu er instruktøren på vej med en Viaplay-serie, der nærmest sprænger rammerne for, hvor stjernespækket en dansk tv-serie kan være.

Ulrich Thomsen, Trine Dyrholm, Lars Mikkelsen og Nikolaj Lie Kaas er bare nogle af de medvirkende i krimiserien Forhøret, der netop har startet optagelserne. På rollelisten finder man også etablerede folk som Søren Malling, Lars Ranthe og David Dencik samt unge stjerneskud som Clara Rosager og Katrine Greis-Rosenthal, så det er noget af et cast, Christoffer Boe har samlet.

”Tv-serier er ikke længere kun stedet, hvor der kan fortælles i dybden og i nuancen om vores samtid og om komplekse karakterer. Det er også her, vi kan afsøge nye formater og skabe nye typer af møder og dramatiske rum. Det er tv-serierne, som lige nu viser os de stærke, rå, interessante og overraskende fortællinger,” udtaler instruktøren i en pressemeddelelse.

Forhøret er en gammel drøm om at skabe et stramt koncept, hvor der er skåret helt ind til benet – alt overflødigt er væk. Jeg har fået lov at samle mit drømmehold af skuespillere og filmfolk – kameraet vil fokusere intenst og nådesløst på det psykologiske drama og den kriminalistiske puls, og hvert blik og hvert åndedræt vil have sin plads og betydning. Alle ingredienserne er sat i spil – nu glæder vi os til at gå i køkkenet!”

Jagt på en morder
Forhøret
er en tv-serie i otte afsnit af 30 minutter, hvor handlingen udspiller sig over et enkelt døgn.

Ulrich Thomsen spiller hovedrollen som politimanden Bjørn, der er på jagt efter sin datters morder. I hvert afsnit konfronterer Bjørn en ny mistænkt og kommer en opklaring nærmere.

Jagten på morderen er motoren i dramaet, som vi kender det fra klassiske krimier. Men den nye serie byder på en fornyelse, siger Nanna Mailand-Mercado, der er chef for Viaplays egenproduktion.

”Det helt unikke ved serien er, at dramaet denne gang er flyttet fra den ydre verden og ind på den mentale arena,” siger Nanna Mailand-Mercado i pressemeddelelsen.

Serien instrueres af Christoffer Boe, der har skrevet manuskriptet sammen med Jakob Weis, som senest havde stor succes med Paprika Steens komedie Den tid på året.

Forhøret får premiere på Viaplay i slutningen af 2019.

Relevante artikler

Serieanmeldelse
02. okt. 2018
Kriger

Kriger

Nyhed
01. dec. 2016
Viaplay laver dansk terrorserie

Viaplay laver dansk terrorserie

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!