Nyhed
02. jan. 2019
Cinemateket rykker ud i landet
Da den unge mand Martin (Nikolaj Coster-Waldau) tager arbejde som nattevagt, er han ikke lige så alene, som han havde regnet med i Ole Bornedals Nattevagten. Foto | Rolf Konow

Cinemateket rykker ud i landet

Nattevagten og Babettes gæstebud er først på plakaten, når Cinemateket byder på ugentlige visninger af filmperler til publikum i Odense og Aalborg.

Af Nicki Bruun

Nattevagten fra 1994 og Babettes gæstebud fra 1987 er to af dansk filmhistories vigtige nedslag i nyere tid.

Nu kan interesserede i Odense og Aalborg se eller gense henholdsvis Ole Bornedals gyser eller Gabriel Axels periodekomedie, når arthousebiografen Cinemateket rykker permanent ud i landet med ugentlige filmvisninger.

Det starter med Babettes gæstebud i Biffen i Aalborg den 8. januar, hvor publikum kan få en gourmetoplevelse. Ud over filmen kan et begrænset antal gæster få serveret den luksusmiddag, som den franske titelperson kokkererer for sine gæster.

I Odenses Café Biografen starter løjerne den 22. januar, hvor filmekspert Søren Høy introducerer Nattevagten ved at sætte en af meget få succesfulde danske gysere i perspektiv.

De kommende måneder vil de to biografer i landets tredje- og fjerdestørste by vise film som Ridley Scotts sci-fi-mesterværk Blade Runner, Stanley Kubricks filmatisering af den kontroversielle klassiker Lolita og Francis Ford Coppolas krigsmareridt Dommedag nu. I Odense vil der hver tirsdag være to visninger af samme film, mens der i Aalborg kommer til at være en enkelt.

Københavns kulturparnas
Der har særligt op til sidste års filmforlig været meget tale om, at filmbranchen er for koncentreret omkring København, og at det derfor er småt med filmtilbud uden for hovedstaden.

Med dette initiativ forsøger Cinemateket – der hører under Det Danske Filminstitut – at imødekomme politikere, som har kritiseret, at alt handler om det københavnske kulturparnas.

I landets næststørste by, Aarhus, samarbejder Cinemateket allerede med biografen Øst for Paradis, som også hver tirsdag viser nogle af filmhistoriens vigtigste værker.

”Filialerne vil afspejle, hvem Cinemateket er, og hvad vi laver i København. Derfor kommer programmet også til at indeholde en bred palette af film, der alle sammen fortjener et endnu større publikum,” siger programredaktør Morten Tang i en pressemeddelelse.

”Vi vil gerne give publikum helhedsoplevelser, der vækker alle sanser. Der skal både være noget til hjernen, hjertet og sommetider også maven, som kan sætte filmen i perspektiv eller udvide oplevelsen.”

Trailer: Nattevagten

Relevante artikler

Reportage
17. maj 2017
Smag og lugt en film

Smag og lugt en film

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!