Claus Ladegaard ny direktør?

Hvem bliver den næste direktør på Det Danske Filminstitut?

På Ekko har vi ikke haft videre held med vores spådomme, men vi kan trøste os med, at det har Filminstituttets bestyrelse, der skal ansætte direktøren, heller ikke!

Ved ansøgningsfristens udløb meddelte bestyrelsesformand Anders Kronborg, at man forventede at have ansættelsen på plads inden udgangen af oktober.

Men ingenting skete, og i stedet blev stillingen i al stilhed genopslået. Det havde sin gode forklaring.

Anders Kronborg meddelte Ekko, at bestyrelsen blandt ansøgerne ikke havde fundet ”et match”. Til gengæld havde man nu en foretrukken kandidat, men da vedkommende ikke var blandt ansøgerne til stillingen i første runde, var man formelt set tvunget til at genopslå den.

Et noget mystisk forløb, hvor Kronborg efter at have set ansøgningerne lød vældigt optimistisk, men nogle uger senere konstaterede, at ikke en eneste af ansøgerne kunne bruges.

Forklaringen kan gemme sig i formuleringen ”et match”.

Kan ende i skyggen
Ifølge Ekkos kilder søgte vicedirektør Claus Ladegaard ikke selv stillingen i første runde. Men han ønskede indflydelse på valget af direktøren, og det skal den nytiltrådte bestyrelse have accepteret.

Umiddelbart fornuftigt.

Dels har bestyrelsen ikke megen erfaring med filmbranchen og derfor brug for hjælp til sin store ilddåb. Dels er det oplagt at inddrage Ladegaard, hvis man ønsker at beholde ham og fortsætte den kunstneriske profil, han har stået for.

Men det er knap så attraktivt for en ny direktør, der risikerer at ende i skyggen af den magtfulde Claus Ladegaard.

Han har arbejdet på Filminstituttet i mere end ti år og haft ansvaret for filmproduktionen, ikke mindst satsningen på kunstnerisk innovative lavbudgetfilm. Det er ham, der har haft det afgørende ord i ansættelsen af filmkonsulenter, og det er ham, der primært har ført pennen i instituttets oplæg til det fireårige filmforlig på Christiansborg.

Noget tyder på, at bestyrelsen har søgt at finde en kvindelig administratortype som daværende direktør Henrik Bo Nielsen, således at Ladegaard kunne fortsætte med at tage sig af det filmkunstneriske, som han brænder for.

Ekko kunne afsløre, at bestyrelsen opfordrede Ulla Tofte, direktør på Museet for Søfart, til at søge stillingen, men hun takkede nej. Hun følte sig ikke nok inde i filmbranchen.

Det kan også have spillet ind for nogle kandidater, at lønnen er betydeligt lavere end for eksempel direktørstillinger i DR og på TV 2. Endelig kan der være kandidater, som bestyrelsen gerne ville have ansat, men som ikke har haft Ladegaards opbakning.

Hermetisk lukkede døre
Der er naturligvis rene spekulationer. Forhandlingerne har været ført bag hermetisk lukkede døre, som det oftest sker, når de virkelig betydningsfulde beslutninger træffes. Der er tilsyneladende intet sluppet ud til selv højtstående medarbejdere på Filminstituttet.

”Vi arbejder på at finde den nye direktør og kan forhåbentlig i denne uge fortælle, hvem der får stillingen,” skriver bestyrelsesformand Anders Kronborg i en sms til Ekko.

Når bestyrelsen mod egen forventning ikke finder en direktør i den første bunke og pludselig hiver en kandidat ind fra højre, er det nærliggende at gætte på Claus Ladegaard. Hvis man ikke kan finde ”et match”, er svaret til Ladegaard indlysende: Så må du selv søge jobbet, kammerat!

Ladegaard vil dog næppe give ansvaret for filmproduktionen fra sig, hvorfor Filminstituttet må forventes at redefinere direktørstillingen, og den person, der overtager Ladegaards vicedirektørstilling, kan derfor regne med et mindre magtfuldt og mindre interessant job.

Undgået alvorlige skrammer
55-årige Claus Ladegaard har siden Henrik Bo Nielsens opsigelse været konstitueret direktør. Hvis han ender med at få stillingen, vil det ikke sende chokbølger igennem filmbranchen.

Han er generelt respekteret og har undgået alvorlige skrammer, selv om han har befundet sig på øretævernes holdeplads i en årrække. Især i instruktørkredse har man været glad for, at Ladegaard er gået ind og hjulpet de kunstnerisk udfordrende film, som har det så svært i disse økonomisk hårde tider for filmbranchen.

Omvendt vil bestyrelsen skuffe dem, der havde håbet på, at den havde en ny vision for dansk film, der er ramt af faldende markedsandele og instruktørflugt til udlandet. At forfremme Ladegaard vil være business as usual. En del vil nok også undre sig over, at Filminstituttet forpasser muligheden for at sætte en kvinde i spidsen for dansk film, når det selvsamme institut taler så meget for en større kønsbalance.

Hvis Claus Ladegaard bliver direktøren for det hele, må man derfor forvente, at vicedirektøren bliver en kvinde.