Venedig 2018
25. juli 2018
Coen-brødrene skifter fra serie til film
Tim Blake Nelson spiller titelrollen i Coen-brødrenes western The Ballad of Buster Scruggs, der nu er en spillefilm fortalt i kapitler. Foto | Netflix

Coen-brødrene skifter fra serie til film

Joel og Ethan Coens westernprojekt The Ballad of Buster Scruggs har undergået en forvandling fra miniserie til film i antologiformat.

Af Nicki Bruun

Sidste år forlød det, at Coen-brødrene ville hoppe på serie-bølgen.

De to instruktører bag mesterværker som Fargo og No Country for Old Men havde aftalt med streamingtjenesten Netflix at lave western-antologiserien The Ballad of Buster Scruggs.

Men da programmet for årets Venedig-festival i dag blev offentliggjort, var Coen-brødrenes projekt en del af hovedkonkurrencen. Her kom det også frem, at deres miniserie planlagt i seks afsnit i mellemtiden har transformeret sig til en film i antologiformat.

”Vi har altid elsket antologifilm, særligt de italienske fra 60’erne, hvor forskellige instruktører fortæller historier ud fra et fælles tema,” udtaler Coen-brødrene ifølge branchemediet Variety og fortsætter tørt-humoristisk med at rose sig selv:

”Efter vi skrev vores antologi af western-historier, prøvede vi at gøre det samme i håbet om at hverve de bedste instruktører i dag. Til vores store lykke gik de begge med til at deltage!”

Netflix sidst på året
Coen-brødrenes western bliver delt op i kapitler. Tim Blake Nelson, der spiller over for George Clooney og John Turturro i O Brother, Where Art Thou?, har en hovedrolle som titlens Buster Scruggs.

På rollelisten finder man også navne som Zoe Kazan, Liam Neeson og Tom Waits, men derudover er der ikke mange oplysninger om filmen.

The Ballad of Buster Scruggs er en af hele fire Netflix-film, som i dag blev offentliggjort i Venedig-festivalens program.

De andre er Alfonso Cuaróns selvbiografiske Roma og Paul Greengrass’ film om Anders Breiviks terrorangreb, 22 July, der begge er i hovedkonkurrencen. Også den færdiggjorte Orson Welles-film The Other Side of the Wind vises på den italienske festival uden for konkurrence.

Variety skriver, at The Ballad of Buster Scruggs kan forventes at komme på Netflix i slutningen af året, hvor den sandsynligvis også vil få enkelte amerikanske biografvisninger, så filmen er kvalificeret til den kommende Oscar-uddeling.

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!