Nyhed
07. mar. 2007
Comeback til Hal Hartley på NatFilm

Comeback til Hal Hartley på NatFilm

Indenpendent-instruktøren krydser sit spor ti år efter med Fay Grim.

Af Jonas Varsted Kirkegaard

Hal Hartley var en myreflittig skikkelse på den amerikanske independent-scene i slutningen af 1980'ernes og starten af 90'erne. I film som Trust, Simple Men og Henry Fool kombinerede han følelsesmæssig indlevelse med vittig verfremdungs-teknik, især i form af deadpan-skuespil og en bevidst stiliseret, men samtidig dybsindig dialog.

Siden satte Hal Hartley arbejdstempoet markant ned, men nu er han tilbage fra halvglemslen med spillefilmen Fay Grim, der har Danmarks-premiere på NatFilm Festivalen i Gloria den 27. marts og vises dagen efter i Cinemateket, København.

Fay Grim knytter an til den ti år gamle Henry Fool, hvis titelperson er en drikfældig og talentløs forfatter, mens filmens anden hovedperson, Simon Grim, er en skraldemand med et stort poetisk talent. Titelpersonen i Fay Grim er således ekskone til Henry Fool og søster til Simon. Hun (Parker Posey) vil gøre alt for, at hendes fjortenårige søn ikke kommer til at ligne sin lurvede far, der stak af for ni år siden. Men da CIA pludselig dukker op, begynder en anden sandhed om Henry Fool at gå op for Fay.

Fay Grim er ifølge NatFilm Festivalen en satire over spionfilm-genren, amerikansk 9/11-retorik og terroristers selvovervurdering. Som langt hovedparten af instruktørens film udspiller Fay Grim sig delvis på Long Island, hvor Hal Hartley blev født i 1959.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!