Nyhed
24. okt. 2017
Connie Nielsen gør op med Harvey Weinstein
I The Great Raid spiller Connie Nielsen en sygeplejerske under Anden Verdenskrig, men ved filmens gallafest blev hun udsat for sexchikane af producenten Harvey Weinstein. Foto | Peter Menzies Jr.

Connie Nielsen gør op med Harvey Weinstein

Begrebet ”casting couch” nedgør kvindelige skuespillere, siger den danske Hollywood-skuespiller og foreslår øget lighed mellem kønnene i filmbranchen.

Af Nicki Bruun

De seneste uger har flere og flere kvinder delt deres historie om at blive udsat for sexchikane eller det, der er værre, af Harvey Weinstein.

Nu træder en prominent dansker frem med sin historie.

Connie Nielsen skriver i en klumme for branchemagasinet Variety, at hun blev befamlet af producenten på premiereaftenen for The Great Raid fra 2005, som hun medvirker i, og Weinstein producerede.

Den danske skuespiller starter ellers med at skrive, at hun ikke havde haft ubehagelige oplevelser med Harvey Weinstein, selv om hun kendte til hans ry og endda havde advaret en yngre medskuespiller om at have drinks med ham alene.

”Det var derfor et ægte chok, da Harvey lagde sin hånd på mit lår under middagen til åbningsfesten for The Great Raid, hvor både min kæreste og bror var til stede. Jeg greb hans hånd, klemte den voldsomt for at skade ham og holdt den på plads på hans eget lår,” skriver Connie Nielsen i Variety.

”Jeg holdt mig fra ham resten af aftenen, så snart jeg kunne, men glemte episoden, indtil artiklerne i New York Times og The New Yorker startede et jordskred.”

Ikke nogen handel
Connie Nielsen slog igennem i Hollywood for tyve år siden med sin rolle i Djævlens advokat over for Al Pacino og Keanu Reeves. Siden har hun medvirket i storfilm som Gladiator fra 2000 og Wonder Woman fra i år.

Hun har taget anstød af idéen om, at nogle kvindelige skuespillere har prøvet at tage ”den nemme vej” til berømmelse ved at bygge karrieren på seksuelle tjenester.

”Den ofte omtalte ’casting couch’ er et begreb, der både nedgør kvindelige skuespillere og antyder deres medvirken i en handel,” skriver Connie Nielsen i Variety.

”Det er blevet nævnt mange gange, at Harvey ofte pralede med de mange smukke skuespillere, som han havde lavet en ’handel’ med, men det var selvfølgelig ingen handel – det var påstået voldtægt og seksuel tvang.”

Til sidst foreslår Connie Nielsen, at øget ligestilling mellem kønnene i filmbranchen måske kan afhjælpe problemerne med sexchikane. Hun peger på, at The Weinstein Company med sine mange mænd ikke har været tilstrækkeligt opmærksomme og gode til at handle.

”Det er frustrerende, at selv med så megen forskning, der peger på økonomisk succes ved kønsblandede bestyrelser og i ledelser, er der stadig meget få, der gør noget ved det. Måske vil folk, der er i en position til at skabe forandringer, nu indse, at mere progressiv virksomhedspolitik ikke bare giver bedre resultater, men også værner om sikkerheden for vores kolleger.”

Relevante artikler

Nyhed
20. juni 2018
Harvey Weinsteins tabte film

Harvey Weinsteins tabte film

Nyhed
12. jan. 2018
#MeToo-anklager mod Golden Globe-vinder

#MeToo-anklager mod Golden Globe-vinder

Oversigt
17. nov. 2017
Hollywoods sorte bog

Hollywoods sorte bog

Portræt
16. okt. 2017
Til kamp mod seksuelle overgreb

Til kamp mod seksuelle overgreb

Portræt
10. okt. 2017
Et liv med sex, løgn og video

Et liv med sex, løgn og video

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!