Cph Pix bliver kraftigt beskåret

Sidste år løb tiende udgave af Cph Pix af stablen med 158 film og events fordelt over to uger.

Siden 2009 har den danske festival for fiktionsfilm arbejdet sig større og større, men i år kommer publikum til at opleve et væsentligt komprimeret Cph Pix.

Festivalen har fået navnet Weekend og vil – som navnet antyder – kun køre i en forlænget weekend fra torsdag 14. til søndag 17. november. I den periode bliver der vist tyve film af talenter, som har gjort sig bemærket på årets festivaler.

Filmene tæller perler som Robert Eggers’ gyser The Lighthouse – som vi anmelder til fem stjerner i det nyeste nummer af Ekko – og Honey Boy, som vor udsendte i Sundance kaldte festivalens bedste film. Se hele programmet nederst i artiklen!

Der vises også danske film som Marie Grahtøs Psykosia, Daniel Borgmans Harpiks og Jonas Arnbys Selvmordsturisten med Ekkos coverstjerne Nikolaj Coster-Waldau i hovedrollen.

Derudover er der et program ved navn ”Weekend Specials”, hvor der vises syv film som Lone Scherfigs drama The Kindness of Strangers og nazi-komedien Jojo Rabbit, der med en sejr på Toronto-festivalen kørte sig i stilling til Oscar-uddelingen.

Her er også blevet plads til Jesper Isaksens danske debutfilm Victim of Love, som vi tidligere har skrevet om og har Rudi Køhnke i hovedrollen.

Kamp mod streaming
Dramaet omkring fremtiden for Cph Pix stod allerede klart sidste år, hvor daværende festivalleder Jacob Neiiendam sagde sin stilling op.

Det skete efter, at Cph:Dox-leder Tine Fischer var blevet valgt til administrerende direktør for fonden De Københavnske Filmfestivaler, der driver Cph Pix, Cph:Dox og børnefilmfestivalen Buster.

Tine Fischer har svaret skriftligt på Ekkos spørgsmål over e-mail.

– Hvorfor har du valgt at nedlægge Pix i den eksisterende form?

”Som en del af fusionen mellem Cph Pix, Cph:Dox og Buster har vi i det sidste år arbejdet på at styrke den samlede organisation og alle tre festivalbrands. Som led i den proces har vi besluttet at inddrage hele spillefilmbranchen i arbejdet med at udvikle en ny fiktionsfestival, der matcher et fuldkommen forandret mediebillede.”

”For et publikum, der gennem streaming altid har adgang til alt, er det ikke nok, at ’film skal ses i biografen’. Parallelt med det allestedsnærværende streamingmarked er udbuddet af arthouse-film i biografen de seneste ti år vokset markant, og derfor er vi af den overbevisning, at en festival skal tilbyde noget radikalt andet og mere end selve filmoplevelsen.”

”Hele dette udviklingsarbejde, der dybest set handler om at skabe relevans for et 2020-publikum, er i fuld gang. I år udkommer Pix i en mindre udgave med fokus på de markante danske og internationale talenter. Så 2019 skal ses som et udviklingsår.”

– Hvorfor blev festivalen ikke en succes på samme måde som Dox?

”Der er nogle fundamentale forskelle på de to formater og ambitioner, og jeg er ikke enig i, at de kan sammenlignes. Cph:Dox har haft en ambition om at blive en af verdens største og vigtigste dokumentarfilmfestivaler. Det er lykkedes, og det er vi stolte af, men i samme sætning er det også vigtigt at sige, at det aldrig har været Pix’ ambition at blive en international branchefestival på niveau med verdens største spillefilmfestivaler.”

”Konkurrence på spillefilmfestivalmarkedet er af en væsens anderledes art, så det tager mere end ti år og en hel anden økonomi at kæmpe sig i samme liga som Cannes, Berlin, Venedig og Toronto.”

Ulykkeligt ægteskab
Hos De Københavnske Filmfestivaler har man i mange år kæmpet for at få økonomien til at hænge sammen. Fusionen sidste år var for at få mest muligt ud af fondens midler, som kommer fra blandt andre Det Danske Filminstitut og Københavns Kommune.

– Hvor meget har Pix’ økonomiske udfordringer spillet ind i forhold til beslutningen?

”Hverken Pix eller Dox har nogensinde i sig selv været pengemaskiner – og bliver det heller aldrig. Vi skal skaffe penge til at producere festivaler, vi producerer ikke festivaler for at tjene penge. Uden at levere en klagesang – pengene er små, og hver eneste dag skal der prioriteres. Men uanset om vi så havde væltet os i penge, er det relevant at overveje, hvordan vi bedst kan levere en fiktionsfestival, der reflekterer en helt ny medievirkelighed, hvor dansk og international fiktion er alment tilgængelig på alle platforme døgnet rundt.”

– Hvad kommer i stedet for til næste år?

”Det arbejder vi på! Vi vil gerne inddrage hele branchen, blandt andre producenter, distributører, instruktører, filminstitut, biografer – og i fællesskab skabe en festival, der er interessant for alle. Ikke mindst publikum.”

– Er det tanken at sammensmelte Pix og Dox?

”Det vil næppe være et lykkeligt ægteskab. På de interne linjer er der for længst etableret fælles administration, fælles ledelse, fælles produktionsfaciliteter. Og målsætningen vil være den samme: højst mulig kvalitet til størst muligt publikum for de tilgængelige midler. Men vi tvivler på, at det kan ske gennem én dokumentar- og fiktionsfestival uden at sløre profilen begge steder.”

– Vil du vurdere, at der i fremtiden bliver tale om en styrkelse af spillefilmen i forhold til Pix, hvad angår antal film, udstrækning af festivalen, forventet antal besøgende og kunstnerisk kvalitet?

”Spillefilm er et massemedium, og en fiktionsfestival skal principielt være talk of the town – og med ’town’ mener jeg ikke bare København og nærmeste omegn. Den skal først og fremmest være vigtig for publikum, men den skal i høj grad også være vigtig for filmbranchen, filmskolerne, tilskudsgiverne og sponsorerne. Den skal være tiden, pengene og ulejligheden værd for alle, hvad enten de er aktivt involveret eller passivt interesseret.”