Nyhed
09. mar. 2020
Åbningsgalla på stor filmfestival aflyses
Sådan her skulle der have set ud den 17. marts i Det Kongelige Teater, men nu har Cph:Dox måttet aflyse åbningsgallaen på Kampen om Grønland. Foto | Cph:Dox

Åbningsgalla på stor filmfestival aflyses

Coronavirus får Cph:Dox til at aflyse åbningsgalla på Det Kongelige Teater, men alle landets biografer kører videre – også Imperial, der har omkring 1000 siddepladser.

Af Claus Christensen

I fredags anbefalede statsminister Mette Frederiksen, at alle arrangementer med mere end 1000 deltagere bliver aflyst.

Det har nu fået dokumentarfestivalen Cph:Dox til at aflyse sin åbningsgalla på Det Kongelige Teater den 17. marts.

Åbningsfilmen Kampen om Grønland bliver i stedet vist ved syv arrangementer under festivalen, oplyser Cph:Dox i en pressemeddelelse.

Festivalen løber af stablen fra 18. til 29. marts, og de øvrige spillesteder har en kapacitet fra 150 til 600 siddepladser, så de er indtil videre ikke i farezonen.

Det er landets største biograf, Imperial i København, til gengæld. På biografens Wikipedia-side fremgår det, at der er 1002 pladser i salen.

”Ja, det står der også i Danske Biografers guide,” siger Lars Werge, der er direktør for Danske Biografer.

”Men jeg har været i kontakt med direktøren i Nordisk Film Biografer, som oplyser, at der kun er 996 pladser, og man kommer ikke til at sælge så mange billetter.”

Lars Werge fortæller, at der er biografkomplekser, hvor der kan være mere end 1000, men om det er et arrangement, er der ikke klarhed om.

”Lige nu er vi i gang med at blive kloge på definitionen af ’et arrangement’, men jeg kan sige, at vores biografer er særligt opmærksomme på ikke at udsætte gæsterne for udfordringer.”

”Vi har videreformidlet de anbefalinger, som Kulturministeriet er kommet med. Biograferne har allerede i et stykke tid været opmærksomme på at have håndsprit og opsætte informationsmateriale. Biograferne lufter også ekstra ud mellem forestillingerne, og det er med til at gøre, at de forhåbentlig ikke er et smittefarligt sted at opholde sig.”

– Kan folk trygt gå i biografen?

”Ja, det kan de godt. Biograferne har samme ansvar som andre kulturelle institutioner, og de følger statsministerens anbefalinger. Hvis der er gæster, som hoster og nyser meget og virker skrøbelige, så skal de ansatte tage kontakt til dem. Men det er jo også noget, folk selv er opmærksomme på.”

– Hvad skal der til for, at I anbefaler jeres medlemmer at lukke biografen?

”Hvis der skal ske mere, må regeringen komme med et påbud. Det vil åbne for forsikringer og give mulighed for godtgørelse, mens det lige nu lægges over på den enkelte biograf. Det ville klæde regeringen og de offentlige myndigheder at tage det ansvar på sig.”

På grund af coronavirus er James Bond-filmen No Time to Die blevet udskudt fra 2. april til 25. november.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!