Dæmoniske sko slår benene væk under anmelder

Viborg Animation Festival 2021 er slut, og tiårs jubilæet giver folkene bag lejlighed til at tænke over, hvad festivalen skal i fremtiden.

”Tidligere har vi fokuseret meget på udlandet. Det har været inspirerende, men i år og fremover vil vores fokus især være på dansk animation,” forklarer festivaldirektøren Jane Lyngbye Hvid.

”Derfor har vi begyndt filmprogrammet ’What’s cooking in DK?’, der lader danske talenter præsentere, hvad der bobler i Danmark lige nu.”

Næste år får festivalen besøg af det eksperimenterende, danske kunstkollektiv Superflex, der laver et værk til festivalen.

Superflex modtog i år Kronprinsparrets Kulturpris for deres kritiske kunst og beskriver sig selv som et kollektiv bestående af mennesker og ikke-mennesker.

Et perfekt match med festivalen.

Dog skal der stadig søges udad til verdens store navne. Lige nu er et ambitiøst VR-projekt under opsejling med den amerikanske stjernekunstner Tony Oursler, der især kendes for sit projektionsarbejde med den afdøde rockstjerne David Bowie.

Men en af de vigtigste fremtidsambitioner er at ramme lokalsamfundet.

”Det handler om at møde viborgenserne, hvor de er, så animationsfællesskabet kan blive endnu større,” forklarer programansvarlige Ditte Lundsgaard Nielsen.

”Efter en talk på det lokale bibliotek dukkede en mand i mekanikerdragt op i biografen og sagde: ’Jeg skal se noget af det der animation!’ Det er fedt, hvis vi kan gøre selv eksperimenterende animation til noget, hele Viborg dyrker.”

Genier i lagerhallen
Men mens vi venter på næste års program er det på sin plads at fremhæve nogle af de oplevelser på årets festival, der for alvor har brændt sig fast på nethinden.

Her er det svært at komme uden om Absolute Denial, som var nomineret til prisen for bedste animerede spillefilm.

Britiske Ryan Braund har under corona-nedlukningen selv stået for manuskript, instruktion og al animation til en smuk cyberpunket sort-hvid-film, som føles hjemmelavet på den fede måde.

En computernørd bygger som overspringshandling en intelligent kæmpecomputer i en lagerhal, hvorefter den begynder at gøre oprør. Selve idéen er ikke vildt original, men tempoet og den minimalistiske animation gør det til en klaustrofobisk thriller i topklasse.

Det er et skakspil på ord imellem de to genier, der både stiller foruroligende og fascinerende spørgsmål til computerens mentale potentiale, men også menneskehjernens. For kan mennesker hackes?

Storby i forandring
I total udendørs kontrast står kirkeprojektionen Inside Out, der bruger Viborg Domkirkes indendørs vægmalerier til at fortælle historien om Kristus’ sidste dage på kirkens facade.

De fleste af os har hørt historien før. Enten i den knastørre version til påskeprædiken eller i den hypervoldelige udgave, som Mel Gibson fortalte med The Passion of the Christ.

Men på domkirkens facade kommer fortællingen i den grad til sin ret. Majestætisk musik smelter sammen med de højstemte, bevægelige billeder og skaber en stor fortælling om venskab, ambition og forræderi, som man bestemt ikke behøver være troende for at blive overvældet af.

Anderledes afdæmpet er virtual reality-dokumentaren Replacements, men den er ikke desto mindre en stærk oplevelse.

Det indonesiske værk placerer publikum midt i en gade i storbyen Jakarta, hvor tiden går, og byen ændrer sig hurtigere og hurtigere.

Som publikum kommer man igennem mange sindstilstande.

Først en smule kedsomhed ved de i første øjekast statiske rum. Så en behagelig ro i det smukke, meditative univers og mod enden en frustration over det enorme tempo, byen ændrer sig i.

Kigger man ét sted, virker det, som om den eneste ændring er mængden af mennesker på en veranda og den musik, de spiller. Men vender man sig om, kan man se bygninger, der forsvinder og bliver til templer.

Det fungerer som en smuk og melankolsk miniudgave af den faktiske oplevelse af at se samme sted igennem årtier.

Sultne snørrebånd
Men den allermest rørende oplevelse på årets festival var en kortfilm i ”Best Student Film”-programmet ved navn Red Shoes.

Tjekkiske Anna Paděrovás afgangsfilm er baseret på et folkeeventyr om en ung kvinde, der får et par røde sko, så hun kan danse med ved landsbyens bal. Men skoene er forheksede, og når hun først danser, kan hun ikke stoppe igen.

Filmen indeholder ingen dialog, men bruger en ekspressiv animationsstil med maling på glas til at skabe et urovækkende mareridt. Billeder af skoenes snørebånd, der opfører sig som sultne kvælerslanger om benene, er svære at få ud af hovedet.

Ikke mindst, fordi benene til sidst må skæres af!

Det er en chokerende fortælling om afhængighed, og det er en fornøjelse at se, at klassiske tegnefilm stadig kan konkurrere med de eksperimentelle VR-værker på Viborg Animation Festival.