Nyhed
07. dec. 2020
Dansk 70mm-festival i januar
I sommer købte biografdirektør Sune Lind Thomsen en 70mm-fremviser til sin biograf, så Tenet kunne blive vist i instruktøren Christopher Nolans yndlingsformat. Nu laver han en festival helliget formatet. Foto | Warner Bros.

Dansk 70mm-festival i januar

”Ambitionerne er store med et højt kunstnerisk niveau,” siger biografejeren af Gentofte Kino, der næste år byder på et program med film i cineasters yndlingsformat.

Af Thea Torp og Nicki Bruun

2020 har været et hårdt år for mange mennesker. Men for Sune Lind Thomsen har de mange udfordringer nærmest været af bibelske dimensioner. 

Han blev nyslået biografejer i starten af året, da han erhvervede sig Gentofte Kino. Kort efter blev han påbudt at lukke på grund af coronakrisen, og efter nu at have kørt med succes i sommeren og efteråret skal Sune Lind Thomsen nu lukke igen.

Selv om det har været et hårdt første år som ejer af Gentofte Kino, prøver han at bevare optimismen og de store drømme.

I sommer købte han en 70mm-fremviser til sin biograf, så Tenet kunne blive vist i instruktøren Christopher Nolans yndlingsformat. Men han havde også i tankerne at etablere en 70mm-festival, hvor nye og ældre film kan opleves på den mest optimale måde.

Og selv om Gentofte Kino fra onsdag bliver nødt til at lukke ligesom biograferne i 37 andre af landets kommuner, satser biografejeren på at kunne åbne dørene for filmoplevelser ud over det sædvanlige allerede i januar.

”Jeg har valgt, at vi skal have en officiel dansk 70mm-festival. Den skal løbe af stablen 22. – 24. januar, så vi kan åbne biograferne igen for fuld skrald,” siger Sune Lind Thomsen.

”På sigt skal den her festival, som endnu ikke har noget navn, få folk til at rejse ind fra udlandet for at se ægte 70mm i Gentofte Kino.”

Store film på lærredet
Det kan virke dumdristigt at gå efter en start allerede i januar, når mange af landets biografer nu må holde lukket resten af året.

December og særligt julen plejer at betyde stort publikum i biografen.

Tidspunktet er valgt, så den nye festival kommer til at ligge mellem de tre andre europæiske festivaler, der viser 70mm-film: KRRR! i Tjekkiet, Schauburg Cinerama i Tyskland og Widescreen Weekend i England.

Tanken er med tiden at blive en aktør på det internationale marked, men i 2021 forventer Sune Lind Thomsen ikke gæster fra udlandet. Festivalen bliver for folk i nærområdet, der vil se store film både af nyere og ældre dato. Programmet ligger dog ikke fast endnu.

”Vi starter op i det små i år ved at afholde et seminar og vise fem film fra fredag aften til søndag eftermiddag,” siger biografdirektøren.

”Man kan komme ind fra gaden og se en film eller købe et festivalpas, så man har adgang til alle film og seminaret. Ambitionerne er store, og vi satser på et højt kunstnerisk niveau.”

Fælles kulturoplevelse
For Sune Lind Thomsen er det vigtigste, at publikum er trygge ved at gå i biografen. Og publikum er strømmet til populære danske film som Druk og Retfærdighedens ryttere.

”Trods restriktionerne har det været rigtig fint at køre biograf på det sidste. Men det er den værst tænkelige måned at lukke i. December er en stor måned. Det gør ikke 2020 bedre,” siger biografejeren.

Alligevel er han mere fortrøstningsfuld denne gang, end da han måtte lukke i foråret. Nu har han nemlig oplevet folk komme tilbage i biografen, og han tror, at det vil ske igen.

”Man kan selvfølgelig give op og dreje nøglen om. Men det nægter jeg at gøre,” fortæller Sune Lind Thomsen.

”Biograferne tilbyder en fælles kulturoplevelse, som man ikke får på samme måde som hjemme foran tv’et. Vi må holde fast, vi skal overleve.”

Relevante artikler

Nyhed
09. juni 2020
Biograf vil vise Tenet i 70mm

Biograf vil vise Tenet i 70mm

Interview
18. feb. 2020
Populær biograf får ny ejer

Populær biograf får ny ejer

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!