Nyhed
10. nov. 2012
Dansk dokumentar den store Dox-vinder
The Act of Killing har været det helt store samtaleemne på årets Cph:Dox-festival, og det var derfor heller ikke uventet, at den løb med hovedprisen. Foto | Joshua Oppenheimer

Dansk dokumentar den store Dox-vinder

Storfavoritten i Ekkos stjernebarometer, den danskproducerede The Act of Killing, tog hovedprisen ved årets Cph:Dox-festival, der i det hele taget hyldede de danske islæt.

Af Jacob Ludvigsen

På tilskuerrækkerne i Bremen Teatret i København kunne man høre nysgerrige folk spørge Joshua Oppenheimer, om han allerede havde fået besked om, at han ville vinde årets Dox:Award.

”Jeg har faktisk ingen anelse, men jeg tror ikke, jeg vinder,” svarede den amerikanske, herboende instruktør ærligt og ydmygt. Men der var ingen tvivl om, at hans The Act of Killing var det helt store samtaleemne ved den tiende udgave af Cph:Dox-festivalen.

Filmen gik for fulde huse. I Ekkos stjernebarometer pegede hele fem ud af seks kritikere på filmen som deres personlige favorit til at vinde prisen. Og undervejs fik filmen, der kontroversielt behandler det indonesiske folkemord i 60’erne, fremragende anmeldelser

Godt modtaget i Indonesien
Der var da heller ikke nogen vej uden om for juryen, og festivalens hovedpris blev meget passende overrakt af det indonesiske jurymedlem, instruktøren Edwin.

”Filmen ser ikke bare tilbage. Den forstår den fulde relevans af de forbrydelser, der er fundet sted,” sagde han, før Joshua Oppenheimer takkede de indonesere, der havde risikeret deres liv i de seks år, det tog at lave filmen.

Han bemærkede også, at filmenvar blevet overvældende godt modtaget i Indonesien, hvor fortidens bødler ellers stadig hyldes som helte. 

Fuck this film!
The Act of Killing er dansk produceret, og prisuddelingen var i det hele taget en cadeau til dansk dokumentarfilm.

Daniel Dencik fik årets talentpris, Reel Talent Award, for sin cykeldokumentar Moon Rider. Politikens Publikumspris gik til Mikala Kroghs A normal life om en dansk families kamp med den ene datters leukæmisygdom, mens Jonas Poher Rasmussens road movie-dokumentar gennem udkants-USA, Searching for Bill, blev belønnet med Nordic:Dox-prisen.

I New:Vision-programmet, der hylder værker i feltet mellem film og billedkunst, kom en engelsk-fransk film dog til fadet: Lucien Castaing-Taylor & Véréna Paravels Leviathan om livet på en fiskekutter. Franske Paravel leverede aftenens bedste takketale og bemærkede, at hun ville have taget noget pænt tøj og lidt makeup på, hvis hun havde vidst på forhånd, at hun ville vinde.

Og så fortalte hun, at hendes mor, der ikke forstår engelsk, altid sender hende artikler, hvor ordet Leviathan indgår. Én af dem var en mindre begejstret anmeldelse, der sluttede med ordene: ”Fuck this film!” 

En mur af had
Musikfilmen Beware of Mr. Baker fik Sound & Vision-prisen. Filmen følger den hårdtslående, aldrende trommeslager Ginger Baker, og instruktøren sendte en i sig selv temmelig underholdende videotakketale hjem fra New York – eller som han udtrykte det: ”Sandys røvhul.”

Aftenens værter, Mads Brügger og Mikael Bertelsen, bidrog også til en munter stemning, der dog i flere tilfælde efterlod de mange udenlandske gæster temmelig forvirrede.

”Snart vil den dårlige stemning indfinde sig,” indledte Brügger på dansk og opremsede derefter den jalousi, vrede og forsmåelse, der ville ramme salen, efterhånden som priserne ville skille vindere fra tabere.

”Vi vil blive mødt af en mur af had, men det er vi selvfølgelig vant til fra Radio 24syv,” sagde Brügger, før Bertelsen oversatte til engelsk.

”The festival shows that documentaries can make the world a better place,” begyndte han i det, der må kaldes en fri oversættelse. Det udenlandske publikum havde svært ved at forstå resten af salens latterbrøl. 

Check til Carsten Jensen
Mads Brügger og Mikael Bertelsen kastede sig også ud i en længere udredning med afsæt i den nu afsluttede konflikt mellem Zentropas Peter Aalbæk Jensen og Filmmagasinet Ekko.

Brügger ville have haft Aalbæk og Ekkos chefredaktør Claus Christensen på scenen for at møde hinanden til en krammer.

Først havde de begge sagt ja, og Aalbæk ville overrække en check på 1.700 kroner. Den skulle gå til Carsten Jensen, der havde støttet Ekko undervejs, så han kunne købe en prostitueret.

This man from Zentropa wants do make a donation in the fight against prostitution,” oversatte Mikael Bertelsen.

I sidste ende sprang både Aalbæk og Christensen dog fra, og tilbage stod værtsparret med det, de rettelig kaldte en ”ikke-begivenhed”.

”Det havde ellers været en god ting at skrive på cv’et,” konstaterede Mikael Bertelsen tørt.

VINDERNE PÅ CPH:DOX 2012 

Dox:Award
The Act of Killing 

Special mention
Tchoupitoulas 

New:Vision Award
Leviathan 

Nordic:Dox Award
Searching for Bill 

Sound & Vision Award
Beware of Mr. Baker 

Special mention
Kidd Life 

Politikens Publikumspris
A normal life 

Amnesty Award
Tomorrow 

Sonic:Dox Award
White Black Boy 

Reel Talent Award
Daniel Dencik

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!