Nyhed
26. aug. 2020
Christina Rosendahl har godt fat i befolkningen
Henrik Kauffmann (Ulrich Thomsen) stiller sig sammen med Povl Bang-Jensen (Mikkel Boe Følsgaard) på bagbenene over for den danske regering, der samarbejder med Nazityskland. Foto | Katalin Vermes

Christina Rosendahl har godt fat i befolkningen

Vores mand i Amerika har solgt mere end 63.000 billetter i biografen efter en hård start med hedebølge.

Af Marcus Uhre

Efter en hård sommer med coronakrise og tropenætter er biografernes efterårssæson endelig skudt i gang.

Christina Rosendahls Vores mand i Amerika, der har Ulrich Thomsen i hovedrollen, har nemlig ramt en særlig tangent hos danskerne.

Filmen om Henrik Kauffmann, den rebelske ambassadør i USA under den nazistiske besættelse af Danmark, har solgt mere end 63.000 billetter efter anden weekend i de danske biografer.

Og det er på trods af den sensommervarme, som prægede landet i sidste uge.

”Der var hedebølge, da den fik premiere. Men nu hvor vejret er vendt, er det gået virkelig godt,” fortæller Frederik Juul, som er distributionschef for SF Studios.

”I forgårs solgte den lige knap seks tusind billetter, og det var på en mandag! Så vi kan roligt sige, at Vores mand i Amerika har rigtigt godt fat i befolkningen.”

Overvinder corona
Vores mand i Amerika
fik ved premieren den 13. august gode anmeldelser af de fleste danske medier. Vores anmelder gav fire stjerner til spændingsdramaet.

Men både den buldrende sol og den uforudsigelige coronakrise kunne have sat en stopper for filmens momentum.

”Det et rart at se, at corona ikke har lagt filmen ned. Man kunne tro, at folk hellere ville se noget andet, men det er heldigvis ikke sket,” siger Frederik Juul fra et filmtræf i Svendborg.

Til sammenligning har det danske drama Undtagelsen – der fik premiere 2. juli og ligeledes distribueres af SF Studios ­– på små to måneder fået 144.000 mennesker i biografen.

Begge film er hjulpet af, at de bliver tilbudt i Biografklub Danmarks program. Med 200.000 medlemmer, der får tilbudt filmen til halv pris, har Vores mand i Amerika et solidt rygstød.

”Filmen følger et mønster, som vi har set før. Biografklub Danmark-medlemmerne fylder meget i hverdagene, og i weekenden er der mere løssalg,” fortæller Frederik Juul.

Trailer: Vores mand i Amerika

Relevante artikler

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Det mørke tårn bliver udskudt
Nyhed
04. nov. 2016

Det mørke tårn bliver udskudt

”Jeg er stadig lavet af teflon”
Interview
06. juni 2013

”Jeg er stadig lavet af teflon”

Homeland den store Emmy-vinder
Nyhed
24. sep. 2012

Homeland den store Emmy-vinder

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!