Nyhed
05. jan. 2007
Dansk filmmagasin lukker

Dansk filmmagasin lukker

Salget svigtede. Efter blot ni måneder kaster Total Film håndklædet i ringen.

Af Katrine Rantzau

En smilende Ben Affleck pryder Total Films nye nummer, men i det glamourøse filmmagasins kulisse er smilet stivnet. Forlaget Audio Media, der udgiver Total Film, har nemlig besluttet at lukke magasinet med omgående virkning, erfarer EKKO.

Total Film blev lanceret i midten af april 2006 som lillesøster til det engelske magasin af samme navn. "Her er lidt for enhver smag. Tom Cruise til den brede. Nikolaj Coster-Waldau til den feminine. Sharon Stone til den maskuline. Michael Haneke til den intellektuelle," skrev redaktør Cecilie Monggaard i sin første leder, der kom på gaden maj 2006.

Magasinet bød på stjerne-interviews, portrætter, anmeldelser, konkurrencer og test af hjemmebiografudstyr, dvdafspillere og andre gadgets. Men trods det brede anslag og det glittede papir trængte Total Film ikke for alvor igennem til målgruppen af 15-45-årige filminteresserede. Hverken kiosksalget eller annonceindtægterne levede op til forventningerne.

Som dansk udgivelse var Total Film lidt af en bastard. Cirka halvdelen af artiklerne var oversat fra det udenlandske forlæg, mens resten af indholdet var skrevet af danske freelancere med fokus på den hjemlige filmbranche. Og hvad der umiddelbart kunne ligne en smart samarbejdsaftale med økonomiske fordele, viste sig i praksis at være vanskelig at håndtere for redaktionen. Total Film havde svært ved at skabe sin egen identitet og en klar profil. Samtidig manglede der en stærk lanceringskampagne.

Total Film var månedsmagasin og nåede at komme på gaden ni gange.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!