Nyhed
15. jan. 2020
Dansk hjælp til film af afdød komponist
Før Jóhann Jóhannsson døde som 48-årig havde han foruden musik til en række store film også udgivet flere anmelderroste album med sin blanding af klassisk og elektronisk musik. Foto | uoplyst

Dansk hjælp til film af afdød komponist

Islandske Jóhann Jóhannssons eksperimenterende kunstfilm Last and First Men får posthumt verdenspremiere i Berlin efter at være blevet færdiggjort af dansk uddannet fotograf.

Af Nicki Bruun

Den islandske komponist Jóhann Jóhannsson blev Oscar-nomineret for sin smukke musik til Teorien om alting og Sicario, men gik i 2018 alt for tidligt bort i Berlin, hvor han boede.

To år efter hans død får islændingens instruktørdebut i spillefilmlængde verdenspremiere på den tyske hovedstads festival, Berlinalen.

Jóhann Jóhannsson arbejdede i mange år på den eksperimenterende film Last and First Men, som er fotograferet af nordmanden Sturla Brandth Grøvlen, der blev uddannet på Den Danske Filmskole i 2011.

Fotografen har siddet i klipperummet med filmens danske klipper Mark Bukdahl, og sammen har de gjort komponistens specielle vision færdig og klar til at blive vist for et større publikum.

Desuden har den danske lyddesigner Peter Albrechtsen mixet filmen, som er produceret af islandske Thor S. Sigurjonsson.

”Ikke så mange kender til det projekt, men det var hans store hjertebarn, som han arbejdede på i lang tid. Det er en kunstfilm, som også kan blive vist i et galleri, men den har spillefilmlængde og er en sort-hvid, 16mm-film uden mennesker,” siger Sturla Brandth Grøvlen til Ekko, der for nylig hyldede Jóhann Jóhannsson med vores fejring af 1000 film på Ekko Shortlist.

”Vi var rundt i Balkan og filme gamle monumenter, som Tito byggede – futuristiske skulpturer. Det er en meget abstrakt film, hvor Tilda Swinton læser et uddrag af en sci-fi-bog fra 1920’erne, som handler om den sidste menneskerace, der er ved at uddø og kommunikerer med vor tids menneske om fremtiden og deres undergang.”

Spændende 2020
Sturla Brandth Grøvlen har senest været aktuel i biografen med Michael Noers danske periodedrama Før frosten, hvor hans fotografering af et Danmark fra 1800-tallet blev fremhævet af Ekkos anmelder.

Oprindelig brød han igennem med den tyske one take-film Victoria, som han i 2015 vandt en Sølvbjørn for i Berlin.

Nordmanden går et spændende 2020 i møde. Han har fotograferet årets mest imødesete danske film, Thomas Vinterberg og Tobias Lindholms Druk, og så står han bag kameraet i landsmanden Eskil Vogts næste film efter den fremragende Blind fra 2014: De uskyldige.

Inden premieren på Last and First Men i Berlin er Sturla Brandth Grøvlen desuden at finde på Sundance, hvor to af hans amerikanske film er blevet udtaget.

Han har fotograferet opfølgeren af instruktøren bag mesterværket Hushpuppy, Benh Zeitlin. Den nye hedder Wendy og er inspireret af den elskede historie om Peter Pan. Den anden er instrueret af Josephine Decker, der fik et gennembrud med Madeline’s Madeline, og hvis nye bærer titlen Shirley.

Sundance løber af stablen fra 23. januar til 2. februar, mens Berlin-festivalen forgår fra 20. februar til 1. marts. Ekko har udsendte kritikere på begge festivaler.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!