Nyhed
29. sep. 2010
Dansk-islandsk topmøde

Dansk-islandsk topmøde

Både Dagur Kári og Thomas Vinterberg er nomineret til Nordisk Råds Filmpris 2010. Til oktober kan man høre de to udveksle erfaringer, når Grand Teatret viser alle de nominerede film.
Af Andreas Straarup

Hverken islandske Dagur Kári eller danske Thomas Vinterberg er uvante med at modtage priser.

Allerede for sin debutspillefilm Nói albínoí modtog Kári et hav af internationale priser, og Vinterbergs Festen lader bestemt ikke Nói albínoí noget efter.

Den vandt både Juryens specialpris i Cannes 1998 og en Bodil for Bedste spillefilm i 1999. Blot for at nævne et par af de mest prominente priser.

Direkte duel

Nu mødes de to instruktører, der begge er uddannet på Den Danske Filmskole, så i en direkte duel om Nordisk Råds Filmpris og 350.000 danske kroner.

Kári er nomineret for sin engelsksprogede The Good Heart, mens Vinterberg er nomineret for den dystre Submarino. Den anledning har Grand Teatret i København benyttet til at sætte de to danskuddannede instruktører stævne.

Søndag den 3. oktober viser biografen begge deres film, og som introduktion til The Good Heart vil de to tale sammen klokken 16.

Ar på sjælen

The Good Heart
foregår i New York og handler om den hjemløse dreng Lucas. Han er så fortvivlet over sin situation, at han forsøger at begå selvmord.

Men selvmordet mislykkes, og det efterfølgende ophold på et hospital vender op og ned på hans tilværelse.

I Vinterbergs socialrealistiske drama, Submarino, tematiseres fortvivlelse også. To brødre med ar på sjælen mødes efter års adskillelse og kæmper desperat for at holde sig oven vande i Københavns Nordvest-kvarter.

De øvrige kandidater

De tre øvrige priskandidater, som Grand Teatret viser i oktober, er svenske Tarik Salehs animationsfilm Metropia, finske Joonas Berghälls dokumentar om saunaer og finske mænd, Miesten vuoro, og norske Sara Johnsens drama Upperdog.

Læs mere om arrangementet på Grand Teatrets hjemmeside.  

Dagur Káris arthouse-succes Nói Albínói er sammen med hans afgangsfilm, Lost Weekend, inkluderet på Ekkos dvd Filmpoeter fra Island.

Thomas Vinterbergs kortfilmklassiker Drengen der gik baglæns er at finde på dvd’en Nordic Short Films, som følger med Ekko #50. Begge dvd’er kan erhverves via Ekkos sekretariat.

Relevante artikler

Interview
30. aug. 2009
Filmen der ingen ende ville tage

Filmen der ingen ende ville tage

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!