Nyhed
23. jan. 2014
Dansk Oscar-håb vækker vrede i Kina
Kinas befolkning er vrede på myndighederne over, at folkedrabet på kinserne i Indonesien, som The Act of Killing iscenesætter (billedet), har været et udeladt kapitel i historiebøgerne. Foto | Final Cut for Real

Dansk Oscar-håb vækker vrede i Kina

I kølvandet på Oscar-nomineringen til The Act of Killing er befolkningen i Kina blevet gjort bekendt med det indonesiske folkedrab, der også gik ud over tusindvis af kinesere.

Af Daniel Pilgaard

Det kom ikke som en overraskelse, da Joshua Oppenheimers prisslugende The Act of Killing i sidste uge blev nomineret til en Oscar for bedste dokumentarfilm.

Men filmens handling viser sig til gengæld at komme som en stor overraskelse for Kinas befolkning.

I filmen har den amerikanskfødte instruktør fået fortidens rigtige brutale bødler til at rekonstruere udrensningen af kommunister i Indonesien i 1965, heriblandt et ukendt antal af kinesere.

Det indonesiske folkedrab, som også inkluderede tusinder af etniske kinesere, er i Kina blevet skrevet ud af historiebøgerne, og uvidenheden har nu skabt vrede i landet.

Det oplyser det engelsksprogede, kinesiske nyhedsmedie Shanghaiist.com, der citerer People’s Daily, som er ejet af kommunistpartiet.

Bør undskylde fortielsen
Det kinesiske styre er notorisk berygtet for at censurer alt, hvad der ikke stiller landets kommunistiske ideologi i et positivt lys. Tilsyneladende også selv om folkemordet burde kunne anvendes i regimes propagandamaskine.

Men i kølvandet på Oscar-nomineringerne har nyheden om Joshua Oppenheimers dokumentarfilm spredt sig.

Fortielsen har fået befolkningen til at protestere på de sociale platforme. Flere kræver, at det kinesiske styre forklarer sig og kommer med en officiel undskyldning for fortielsen.

Samtidig opfordres regeringen til at skærpe kursen over for Indonesien. Bloggere mener, at Bali fremover bør boykottes som feriemål, meddeler Shanghaiist.com.

Føler sig som ignoranter
Ifølge nyhedsmediet skriver en blogger på Weibo (Kinas pendant til Facebook og Twitter, red.), at myndighedernes mørklægning af historien får ham til at føle sig som en ignorant.

”Jeg har aldrig nogensinde fået denne historiske begivenhed forklaret af en historielærer. Hvis Kina vælger at vende det blinde øje til, så gør det mig til en idiot. Kina nægter at skildre virkeligheden, jeg kan virkelig ikke holde det ud,” skriver bloggeren.

En anden kineser konstaterer vredt, at det virker som et slag i ansigtet på befolkningen, når sådan en afsløring kommer fra den vestlige verden.

Styret er tavst
Siden Holland koloniserede Indonesien op gennem det 17. og 18. århundrede, hvor flere kinesiske handelsmænd slog sig ned, har kinesere været udsat for diskrimination og overgreb.

De cirka tre millioner kinesiske efterkommere i landet udgør i dag lidt over én procent af det store øriges befolkning, hvor størstedelen lever under fattige kår.

I maj 1998 førte levevilkårene til optøjer, der gik hårdt ud over velhavende kinesere, hvor det estimeres, at op mod ét tusinde blev dræbt og flere hundrede kvinder voldtaget.

Indonesien har aldrig officielt undskyldt handlingerne over for Kina. Det er ifølge avisen South China Daily Post en af årsagerne til, at befolkningen nu reagerer så vredt på oplysningerne om den indonesiske udrensning i 1960’erne.

Det kinesiske styre har indtil videre forholdt sig tavst til befolkningens opråb og til The Act of Killings fremstilling af folkedrabet.

Relevante artikler

Interview
16. feb. 2014
Indonesiens killing fields

Indonesiens killing fields

Biografanmeldelse
07. nov. 2012
The Act of Killing

The Act of Killing

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!