Nyhed
09. jan. 2018
Danske film indtager europæiske festivaler
I The Return rejser danske Thomas (Thomas Hwan), der er blevet adopteret fra Korea, til sit fædreland, hvor han møder den ligeledes adopterede og dansk-koreanske Karoline. Foto | Catherine Pattinama Coleman

Danske film indtager europæiske festivaler

”Jeg har snakket med hundredvis af adopterede om at føle sig alene,” siger Malene Choi Jensen, hvis The Return er én af tre danske debutfilm i konkurrence om millionpræmie på Göteborg-festivalen.

Af Nicki Bruun

I november kunne vi bringe den glædelige nyhed, at to danske film af svenske instruktører – Gustav Möllers Den skyldige og Isabella Eklöfs Holiday – får verdenspremiere på den store, amerikanske Sundance-festival.

Men også på de europæiske festivaler går det godt for de danske debutfilm.

Malene Choi Jensen, der er uddannet dokumentarinstruktør fra Den Danske Filmskole i 2005, har verdenspremiere på spillefilmdebuten The Return på den hæderkronede festival i Rotterdam, som kører fra 24. januar til 4. februar.

The Return handler om to dansk-koreanske adoptivbørn, der for første gang vender tilbage til Korea. Filmen er produceret af Walenciak Film og Adomeit Film (som står bag Annika Bergs Team Hurricane)skrevet af Sissel Dalsgaard Thomsen og fotograferet af Catherine Pattinama Coleman.

”Jeg bryder mig egentlig ikke om ordet ’hybrid’, for det lyder som noget, man har konstrueret sig frem til. Men det var den eneste måde at skabe et helstøbt forløb med vores budget,” fortæller instruktør Malene Choi Jensen.

”Vi havde fået støtte til en dokumentarfilm på 50 minutter, men så sagde Katja Adomeit, at hun så den som en hybridfilm.”

Alene adoptivbørn
Efter verdenspremieren skal The Return konkurrere om hovedprisen på den svenske Göteborg Film Festival, hvor præmien er hele én million svenske kroner. Festivalen løber af stablen 26. januar – 5. februar.

”Filmen viser, hvad det vil sige at være delvist familieløs og i tvivl om sit tilhørsforhold. Som adopteret er man så loyal over for sin adoptivfamilie, at man ikke vil bide den hånd, der fodrer én,” siger Malene Choi Jensen.

”Men på de research-rejser, jeg har været på, har jeg snakket med hundredvis af adopterede om at føle sig alene og ikke kunne tale med nogen.”

I The Return rejser adopterede Thomas (Thomas Hwan) til sit fædreland, hvor han møder en anden adopteret fra Danmark, Karoline (Karoline Sofie Lee), og de forelsker sig. Malene Choi Jensen er selv adopteret fra Korea, men bruger kun i begrænset omfang sin egen historie.

”Min egen historie er måske en femtedel af filmen. Sissel har interviewet mig for at finde ud af, hvad der kunne være interessant, og så har hun bearbejdet virkeligheden i den research, jeg kom hjem med.”

Solbeskinnet uhygge
The Return
får selskab i hovedkonkurrencen på den svenske festival, hvor også Holiday og Milad Alamis Charmøren – der får dansk biografpremiere 17. maj – er at finde blandt de ni film.

Holiday er en solbeskinnet, men dyster historie om den unge kvinde Sascha (Victoria Carmen Sonne), der er en magtfuld gangsters elskerinde ved den tyrkiske riviera.

”Det er en arthousefilm om en pige, der prøver at begå sig i en gangsterverden. Den handler om at være kvinde i en mandeverden og menneske i en materialistisk og kapitalistisk verden,” har instruktør Isabella Eklöf sagt i et interview med Ekko.

Charmøren er et psykologisk drama om iranske Esmail, der prøver at finde en dansk kæreste for at blive i landet.

Som om det ikke var nok, er også Gustav Möllers thriller Den skyldige blevet udtaget til festivalen i Rotterdam, som en af otte film i konkurrencen Big Screen Competition. Her dystes der om muligheden for at blive vist for et bredt publikum i Hollands biografer og på den nationale tv-kanal NPO.

Relevante artikler

Sundance 2018
29. nov. 2017
Begrænsningens kunst

Gustav Möller: Begrænsningens kunst

Reportage
01. sep. 2015
Dysten om den bedste filmidé

Dysten om den bedste filmidé

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!