Ugens streaming
05. okt. 2018
Danske talenter
Marie (Amanda Collin) og Rasmus (Anders Juul) indleder et lidenskabeligt forhold, men der går ikke længe, før kærlighed bliver til kontrol i En frygtelig kvinde. Foto | Nordisk Film Production

Ugens streaming: Danske talenter

Vi har et godt øje til fremtidens filmskabere og anbefaler fem værker af instruktører, der provokerer, eksperimenterer og vækker store følelser.

Af Frederik Bakkerud og Astrid Gjørup

Det vrimler med gudsbenådede talenter i det danske filmland.

Fra Filmskolen har vi fået Gustav Möller og gidseldramaet Den skyldige, hvis handling udspiller sig på én location. Den er nu kørt i stilling som Danmarks Oscar-kandidat.

Imens går selvlærte filmmagere deres egne veje.

Avaz-brødrene lavede deres første spillefilm uden støtte fra Det Danske Filminstitut, som dog har valgt at hoppe på vognen og lægge millioner i den næste.

Isabella Eklöfs instruktørdebut Holiday, der får biografpremiere i næste uge, har chokeret med historien om Sascha, der bliver hærdet af en ferie med sin voldelige gangsterkæreste.

I denne uges streaming anbefaler vi fem film og serier af tidens største, nordiske talenter.

Vinterbrødre

Hlynur Pálmasons eksperimenterende broder-odyssé er ikke alene en mageløs debut, der med sin radikale vision leder tankerne hen på Lars von Triers første spillefilm.

Elliott Crosset Hove spiller den ene af titlens to brødre, som får dagene til at gå med at arbejde i kalkminerne og sælge hjemmebrændt sprit. Men en dag bliver en af arbejderne forgiftet.

Fotograferingen af kalkbruddet er fænomenal, mens lydbilledet er infernalsk. Som tilskuer er man rundtosset og tryllebundet på samme tid. Så er du nysgerrig på, hvad der rører sig inden for dansk kunstfilm, er Vinterbrødre ganske enkelt ikke til at komme udenom!

Streames på Filmstriben og lejes på Filmperler

 

En frygtelig kvinde

Christian Tafdrup imponerede med Forældre, og med En frygtelig kvinde provokerede han lige så godt, som han solgte billetter – næsten 200.000 så lavbudgetfilmen i biografen.

Rasmus forelsker sig i og flytter sammen med Marie. Men hun viser sig at være en frygtelig despot i hjemmet, en manipulerende kontrolfreak, der uophørligt undertrykker sin kæreste.

Rasmus skal sælge sine cd’er. Han skal huske at vende tallerkenerne rigtigt. Marie vil slikkes. Det lyder rimeligt uskyldigt, men Christian Tafdrup udfolder sin parforholdssatire med en sjælden skarphed.

Streames på Viaplay og Blockbuster

 

Anton 90

Når Martin Skovbjerg Jensen ikke laver film, er han dj i producertrioen AV AV AV.

Hans debutspillefilm – Brakland – vises i aften på Cph Pix og får senere i år almindelig biografpremiere. Allerede med webserien Anton 90 fra 2015 viste instruktøren sit talent. Hvert afsnit varer under ti minutter, men det helt særlige er måden, han fortæller på.

Serien er filmet gennem Antons øjne. Så hovedpersonen, der lever et kedeligt forstadsliv, er aldrig i billedet. Det giver en helt særlig kant til historien om ungdommelig forvirring og forelskelse.

Streames på DR

 

Mens vi lever

”Danmark har brug for filmskabere af Avaz-brødrenes kaliber,” skrev Ekkos anmelder, da Mens vi lever havde premiere sidste år.

Der er gået fem år, siden Kristian sidst satte ben i barndomsbyen, men han må modvilligt tage hjem, da faderfiguren Peter ligger for døden. Desværre er ikke alle i bysamfundet lige begejstrede for gensynet.

Avaz-brødrenes debut blev produceret for blot to millioner kroner, selv om store navne som Nicolas Bro og Sebastian Jessen er på rollelisten.

Streames på Blockbuster og Viaplay

 

Ud, spring over, ind

Med kortfilmen Ud, spring over, ind gjorde Thomas Daneskov næsten rent bord ved den første Ekko Shortlist Awards i 2014.

Rasmus har ikke set sin fordrukne far i månedsvis. De har altid været langt fra hinanden, men da Rasmus finder ham alene i et sommerhus, begynder de at ryge hash sammen og feste hele natten.

Sådan kan man vel også nå til forsoning?

Thomas Daneskov er autodidakt instruktør og cementerede sit komiske talent med sidste års rablende mockumentary Joe Tech, der kan ses på DR.

Streames på C More

Hver uge giver Ekko fem bud på, hvad du skal streame.

Vi anbefaler både film og tv-serier.

I denne uge fokuserer vi på nye talenter i det danske filmland.

Relevante artikler

Nyhed
20. sep. 2018
Svensker bag dansk Oscar-håb

Svensker bag dansk Oscar-håb

Biografanmeldelse
12. juni 2018
Den skyldige

Den skyldige

Biografanmeldelse
29. dec. 2017
En frygtelig kvinde

En frygtelig kvinde

Biografanmeldelse
25. okt. 2017
Mens vi lever

Mens vi lever

cph pix 2017
07. okt. 2017
Vinterbrødre

Vinterbrødre

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Da min kornmark blev Halmtorvet
sommerserie
23. aug. 2020

Da min kornmark blev Halmtorvet

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!