Nyhed
20. jan. 2023
Dansker nomineret til fornem filmpris
Brendan Gleeson og Colin Farrell spiller hovedrollerne i The Banshees of Inisherin, der er en af favoritterne til at løbe med mange priser ved de forskellige prisuddelinger. Foto | Jonathan Hession

Dansker nomineret til fornem filmpris

Den Oscar-vindende klipper Mikkel E.G. Nielsen er i spil til britisk films mest eftertragtede pris, der peger ham i retning af ny Oscar-succes.

Af Nicki Bruun

Den danske klipper Mikkel E.G. Nielsen er for alvor ved at blive en del af den absolutte elite i filmens verden.

Han vandt i 2021 den mest eftertragtede af alle filmpriser, da han sejrede i Oscar-uddelingen for sin klipning af trommedramaet Sound of Metal.

Nu er danskeren – som selv sad i juryen til Ekko Shortlist Awards 2022 – nomineret til den britiske pendant til Oscar-uddelingen, BAFTA. Nomineringen er for hans klippearbejde i den storhyldede The Banshees of Inisherin, et komediedrama om to mænd, hvis venskab bliver udfordret.

Instruktør Martin McDonagh har tidligere lavet perler som In Bruges og Three Billboards Outside Ebbing, Missouri. Hans seneste er blevet rost af anmeldere verden over siden verdenspremieren på sidste års Venedig-festival.

Filmen får dansk premiere i næste uge. Vores anmelder giver begejstret topkarakteren seks stjerner og fremhæver genialiteten hos hele filmholdet, deriblandt Mikkel E.G. Nielsen.

Nærmer sig kulminationen
Med ti nomineringer er The Banshees of Inisherin er en af frontløberne ved BAFTA-uddelingen.

Den er nomineret for både bedste film og britiske film samt skuespilpræstationerne af Colin Farrell, Brendan Gleeson og Barry Keoghan.

Blandt de andre nominerede finder man blandt andet Ruben Östlunds Triangle of Sadness, der er nomineret for bedste manuskript. Tobias Lindholms amerikanske Netflix-drama The Good Nurse er nomineret for bedste mandlige skuespiller til Eddie Redmayne, som spiller en notorisk seriemorder.

Se listen over nomineringer her!

BAFTA-showet løber af stablen den 19. februar som en forløber for prissæsonens kulmination med Oscar-showet den 12. marts.

Oscar-nomineringerne bliver offentliggjort på tirsdag den 24. januar. Her krydser vi naturligvis fingre for en nominering til Mikkel E.G. Nielsen samt de andre danske kandidater.

Holy Spider er i spil til en nominering for bedste internationale film, mens dokumentarerne A House Made of Splinters og The Territory samt kortfilmen Ivalu håber på succes i deres respektive kategorier.

Trailer: The Banshees of Inisherin

Relevante artikler

Biografanmeldelse
17. jan. 2023
The Banshees of Inisherin

The Banshees of Inisherin

Oscar 2022
08. feb. 2022
Historisk Oscar-triumf for dansk film

Historisk Oscar-triumf for dansk film

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!