Nyhed
22. maj 2012
Danskere filmer med Mad Men-stjerne
Untitled Sally Potter-film Foto | Miso Film

Danskere filmer med Mad Men-stjerne

Miso Film co-producerer engelske Sally Potters nye drama med Annette Bening, Elle Fanning og rødtoppen Christina Hendricks fra Mad Men.

Af Jacob Ludvigsen og Mads Suldrup

Sally Potter er en af europæisk films originale auteurs. Hun slog igennem med den Oscar-nominerede Virginia Woolf-filmatisering Orlando i 1992 og var senest aktuel i 2009 med mode-dramaet Rage med Steve Buscemi, Jude Law og Jakob Cedergren.

Nu er hun ved at færdiggøre en endnu unavngiven film om den seksuelle revolution i 60’erne og har denne gang allieret sig med indtil flere danske kræfter. Danske Miso Film co-producerer nemlig filmen, Anders Refn klipper, Mainstream står for lydsiden og Nordisk Film ShortCut er ansvarlig for postproduktion.

”Det hele blev skudt i gang i Cannes sidste år. Sally Potter havde længe ønsket at arbejde med et dansk filmhold, så det er et stort cadeau til vores kollegaer herhjemme,” siger Peter Bose, producer på Miso Film.

”Hun er på en måde Englands svar på Lars von Trier. Hun er en meget personlig instruktør, og filmen er fuldstændigt drevet af hendes vision. Vores opgave har været at tilvejebringe penge og orkestrere de danske kræfter, der er med,” fortsætter han.

Mere end mainstream-drenge
Det Danske Filminstitut har, takket være Miso Films involvering, skudt to millioner kroner i filmen, der byder på lidt af et stjernecast.

37-årige Christina Hendriks havde sidste år en rolle i Nicolas Winding Refns Drive og er blevet Emmy-nomineret to gange for sin rolle som den barmfagre kontorchef Joan Harris i tv-successen Mad Men. Hun får følgeskab af veteranen Annette Bening (American Beauty, The Kids Are All Right) og barnestjernen Elle Fanning (Somewhere, Super 8).

For Miso Film repræsenterer filmen en ny retning i forhold til selskabets hidtidige produktioner, der primært har bestået af genrefilm og tv-serier som Kandidaten, Den som dræber og den norske Varg Veum.

”Vi er ikke bare sådan nogle mainstream-drenge, der vil lave såkaldt sikre successer. Vi har flere arthouse-film på vej, ligesom vi har ambitioner om at komme ind på det engelsksprogede marked,” fortæller Peter Bose.

”Den her film har givet os et netværk og nogle erfaringer med, hvordan det er at arbejde i England. Vi har siddet i timelange conference calls med engelske og tyske advokater for at få slutfinansieringen på plads. Jeg har fået tusind mails i min inbox, inden vi fik det lukket – og vi er endda bare co-producent!”

Vil bevare kreativ kontrol
Et af de øvrige, smallere projekter, som Miso Film arbejder på, er en filmatisering af den islandske forfatter Hallgrimur Helgasons The Hitman’s Guide to Housecleaning. Det danske selskab har netop erhvervet rettighederne.

”Bogen starter i New York, og vi håber, at filmen kan laves på engelsk. Vi vil dog helst ikke ud i en egentlig Hollywood-finansiering, for vi vil gerne bevare den kreative kontrol,” siger Peter Bose.

Sally Potter-filmen ventes at få verdenspremiere i efteråret, hvorefter den også vil komme i de danske biografer. Holdet bag håber, den vil blive udtaget til en af de store festivaler, for eksempel Venedig i august-september.

Relevante artikler

Nyhed
21. maj 2012
Vinterbergs stærke menneskejagt

Vinterbergs stærke menneskejagt

Nyhed
21. maj 2012
Sløret løftes for Adler-​Olsen-​film

Sløret løftes for Adler-​Olsen-​film

Tema
13. sep. 2010
Tv-seriernes guldalder
Whydunnit på dansk

Whydunnit på dansk

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

En stjerne fødes i nyt Ekko
Nyhed
30. aug. 2018

En stjerne fødes i nyt Ekko

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!