Nyhed
27. okt. 2010
Darren Aronofsky laver pop-thriller

Darren Aronofsky laver pop-thriller

Den amerikanske instruktør giver sig i kast med et filmprojekt i en helt anden boldgade end The Wrestler og Black Swan.
Af Andreas Straarup

Darren Aronofsky er en travl herre. Knap har der været verdenspremiere på hans roste ballerina-drama Black Swan ved Venedig-festivalen, før flere filmsites kan skrive nyheden om endnu et overraskende filmprojekt.

Machine Man
er titlen på, hvad der betegnes som en ”pop-thriller”.

Den handler om en ingeniør, der beslutter sig for at erstatte de mindre stærke dele af sin krop med maskinelle dele, som han selv designer.

Serie på en hjemmeside

Filmen forventes at få premiere i 2012 og er delvis baseret på en bog af den australske forfatter Max Barry.

Bogen er blevet til som en serie indlæg på Barrys hjemmeside, men vil inden længe blive tilgængelig i gammeldags bogform.

Aronofsky skal sammen med Mark Heyman, der også var med til at skrive manuskriptet til Black Swan, overføre Machine Man til filmlærredet.

Flere projekter i støbeskeen

Men selv om Aronofsky nu giver sig i kast med Machine Man, bliver det formentlig ikke hans næste film.

Planen er, at han skal nå at instruere actionfilmen X-Men Origins: Wolverine 2 forinden.

Aronofsky har tidligere været sat i forbindelse med tilblivelsen af en ny Robocop-film, og i 2006 lavede han det spirituelle sci-fi-drama The Fountain.

Black Swan,
som Ekkos udsendte ved Venedig-festivalen kaldte ”simpelthen magnifique”, har dansk premiere 10. marts 2011.

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Mest læste

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!