Nyhed
30. nov. 2010
David Lynch til dansegulvet

David Lynch til dansegulvet

Den amerikanske instruktør har begået et opløftende stykke electropop.
Af Andreas Straarup

Hvis man ikke vidste det, ville man aldrig have gættet det. Men det er David Lynch, der er manden bag Good Day Today - en ny sang, som blev gjort tilgængelig på iTunes i går.

Ganske vist medvirkede Lynch tidligere på året på den anmelderroste og dystre Dark Night of the Soul, der hovedsagelig var et samarbejde mellem Dangermouse og Sparklehorse.

Men at han siden skulle springe ud som regulær popsnedker, kommer mildest talt som en overraskelse.

Træt af ild og røg

Til et hurtigt, elektronisk beat og med en overordentlig forvrænget stemme, synger Lynch linjer som ”so tired of fire”, ”so tired of smoke” og ”send me angel”, inden han bryder ud i omkvædet ”I wanna have a good day today”.

På et tidspunkt samples også lyde, der minder om maskinpistoler og eksplosioner, men rigtig uhyggelig bliver sangen aldrig.

Det er, som om Lynch insisterer på at have en god dag trods al det mørke og den frygt, der omgiver ham i tekstuniverset.

Remixes på vej

Da Ekko mødte Lynch i forbindelse med hans aktuelle udstilling The Air is on Fire på Gl Strand, fortalte filmmageren, at han faktisk betragter sig selv som en musiker.

Good Day Today vil ifølge pladeselskabet Sunday Best Recordings blive fulgt op med remixes, der udgives i begyndelsen af det nye år. Singlen byder også på b-siden I Know.

Læs det eksklusive interview med David Lynch i det seneste nummer af Ekko. Forsidebilledet med instruktøren har Søren Solkær Starbird taget, og det vil meget passende blive inkluderet i genudgivelsen af bogen Closer, der er en samling af Starbirds bedste rockstjerneportrætter.

Relevante artikler

Nyhed
11. nov. 2010
Musikvideoens dogmekunstner

Musikvideoens dogmekunstner

Essay
08. aug. 2007
Mørke mellemrum

Mørke mellemrum

Nyhed
26. maj 2025
Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Jafar Panahi vinder Guldpalmen

Interview
26. maj 2025
Uden store armbevægelser

Uden store armbevægelser

Feature
29. okt. 2024
For abonnenter
Fuck systemet!

JAGTVEJ 69: Fuck systemet!

For abonnenter
Tatami
Biografanmeldelse
30. okt. 2024

Tatami

Birds
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Birds

Nul stjerner – sæson 7
Serieanmeldelse
04. aug. 2024

Nul stjerner – sæson 7

Sex
Biografanmeldelse
29. juli 2024

Sex

Ekko
Magasin · maj 2024

Ekko #96

I dette nummer dykker vi ned i politiske diskussioner med Jonathan Glazer og Christina Rosendahl, og vi tager en nostalgisk rejse tilbage til Nils Vests dokumentariske opgør. Vi kårer de bedste Guldpalmevindere fra Cannes, og du kan læse om Zendayas vej til magten i Hollywood. Fra byvandringer i Egon Olsens fodspor til dommedagstemaer i film – det her magasin har det hele!